PolicyWatch

EU-Parlamentet vil gribe hårdere ind efter Facebook- afsløringer

Facebook skal kunne stilles til ansvar for kendte konsekvenser af deres algoritme, mener EU-Parlamentets chefforhandler på digital lovpakke, Christel Schaldemose, efter debatten om det sociale medies ageren.

Frances Haugen, tidligere ansat i Facebook, har lækket interne undersøgelser, der viser negative samfundskonsekvenser relateret til Facebooks platform og algoritme. Hun har efterfølgende vidnet i en høring i Kongressen i Washington D.C. | Foto: Robert Fortunato/Reuters/Ritzau Scanpix

Whistlebloweren Frances Haugens beretninger om, at Facebooks algoritme fremmer polariserende og hadefuldt indhold uden ledelsens indgriben, får EU-parlamentet til at ville stramme lovgrebet yderligere om det sociale medie, skriver Politiken i en analyse.

Det skal bl.a. ske ved at fremsætte et ændringsforslag til den digitale lovpakke, der er på vej igennem Parlamentet, så Facebook kan stilles til ansvar for kendte, negative effekter af deres algoritme, siger Christel Schaldemose, der er chefforhandler på lovkomplekset.

"Det er et helt centralt og afgørende ændringsforslag," siger Christel Schaldemose ifølge Politiken.

Forslaget indgår i de anbefalinger, den tidligere produktchef i Facebook Frances Haugen, er kommet med for at fremme forbrugerbeskyttelse og regulering, men det indgår ikke i dag i det store lovkompleks for digital regulering og omstilling i EU, Digital Markets Act (DMA) og Digital Service Act (DSA), som Kommissionen fremsatte i december sidste år.

Whistleblower opfordrer til skærpet tilsyn med Facebook

Tre techgiganter står for 42 pct. af annoncesalget i Danmark 

Mere fra PolicyWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier