Ny EU-plan kan give leveringstjenester en dyr regning

I denne uge forventes det, at EU fremlægger en ny plan, som skal sikre bedre rettigheder til leveringsbude.
Står det til EU, skal bude hos leveringstjenester i fremtiden kategoriseres som medarbejdere. | Foto: Toby Melville / Ritzau Scanpix
Står det til EU, skal bude hos leveringstjenester i fremtiden kategoriseres som medarbejdere. | Foto: Toby Melville / Ritzau Scanpix

I EU er der omtrent 4,1 mio. leveringsbude. Står det til EU, skal de i fremtiden kategoriseres som medarbejdere, hvilket kan blive en dyr fornøjelse for leveringstjenesterne. Det skriver Bloomberg News.

Ifølge mediet, der har set udkastet til den nye plan, vil det koste leveringstjenesterne 4,5 mia. euro mere om året, at leveringsbudene blandt andet får mindsteløn i de respektive EU-lande.

Leveringstjenesterne har allerede været ude at kritisere det nye forslag, som, de mener, vil lede til frafald i medarbejdere. Fredag 3. december indhentede rygtet om en dyr regning også børserne, hvor Deliveroo faldt med 5,6 pct., og Delivery Hero faldt 2,7 pct.

I en risikovurdering udarbejdet af EU-Kommissionen fremgår det, at Kommissionen ikke kan udregne eventuelle tab af job, men at den nye plan vil påvirke medarbejdernes fleksibilitet. Derudover vil EU-planen føre til, at det bliver dyrere at bruge leveringstjenesterne for forbrugerne.

Planen forventes at blive offentliggjort i denne uge.

Sag om Wolt-bud skaber ny forvirring om ansættelsesforhold

Verden over protesterer budene på de digitale leveringsplatforme 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også