EU-udspil skal gøre en ende på afhængighed af russisk gas

EU-landene skal opbygge vedvarende energi og købe gas fra andre lande for at slippe ud af russisk kvælertag.
Nord Stream 2, som her bliver bygget, blev af mange set som symbolet på EU's afhængighed af russisk gas. Gasledningen kommer ikke i drift nu. | Foto: Peter Hove Olesen
Nord Stream 2, som her bliver bygget, blev af mange set som symbolet på EU's afhængighed af russisk gas. Gasledningen kommer ikke i drift nu. | Foto: Peter Hove Olesen
AF MARKETWIRE

EU-landene skal gøre sig uafhængige af russisk gas gennem vedvarende energi og køb af energi fra andre lande. Det foreslår EU-Kommissionen i et nyt udspil.

Allerede i år er det muligt at reducere leveringen af gas med to tredjedele, siger EU’s klimakommissær, Frans Timmermans:

”Vi må og skal gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe Ukraine. De kæmper for alle de værdier, vi tror på. Med den plan, vi præsenterer i EU i dag, kan vi ende EU’s afhængighed af russisk gas,” siger Frans Timmermans.

Udspillet kommer, blot to dage før EU-landenes ledere samles til uformelt topmøde i Paris.

I lyset af den højspændte sikkerhedssituation i Ukraine ventes EU-lederne både at diskutere den nye sikkerhedspolitiske situation, og hvordan EU skal håndtere energiforsyningen i fremtiden.

Dermed kan EU sammen med USA og Storbritannien være på vej til at vende energisupertankeren væk fra Rusland.

Omstillingen af EU-landenes energi vil dog koste for både EU-landene og for forbrugerne. Derfor lægger EU-Kommissionen også op til at hjælpe husstande med at betale for energi i omstillingsfasen.

Rusland leverer omkring 40 procent af EU-landenes gas. I en situation, hvor energipriserne i forvejen er høje, har mange lande hidtil været forsigtige med at kaste sig ud i en hurtig afvikling af de russiske gasforsyninger.

EU overvejer stort obligationssalg for at finansiere energi

Radikale vil slippe for russisk gas med automatisk ”ja tak” til fjernvarme

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også