EU og Ungarn gør små fremskridt i forhandlinger om oliesanktioner

Ungarns premierminister Viktor Orban og formanden for EU-kommisionen, Ursula von der Leyen, er ikke helt enige om sanktioner på russisk olie endnu, men de har dog gjort nogle fremskridt i forhandlingerne
Ursula von der Leyen og Viktor Orban mødtes mandag i Budapest. | Foto: HUNGARIAN PM'S PRESS OFFICE/VIVI/VIA REUTERS / X80001
Ursula von der Leyen og Viktor Orban mødtes mandag i Budapest. | Foto: HUNGARIAN PM'S PRESS OFFICE/VIVI/VIA REUTERS / X80001
af marketwire

EU og Ungarn har gjort fremskridt i deres forhandlinger om at få gennemført sanktioner på russisk olie, der indtil videre er blokeret af et veto fra den ungarske premierminister, Viktor Orban.

Parterne er dog endnu ikke nået til enighed, skriver Bloomberg News.

Viktor Orban, der har begrundet sit veto med, at Ungarn er afhængig af den russiske energi, mødtes mandag aften med EU-Kommissionens øverste leder, Ursula von der Leyen, i Budapest.

”Vi har gjort lidt fremskridt. Man kan sige, at vi er kommet et skridt nærmere,” siger Ungarns udenrigsminister, Peter Szijjarto, i en video på Facebook efter forhandlingerne.

”Der skal dog gøres en del mere, hvis vi skal ændre vores holdning,” fortsætter ministeren.

Ursula von der Leyen kom også til tasterne efter forhandlingerne, hvor hun bakker op om gode, om end ikke overståede, forhandlinger.

”Aftenens forhandlinger med premierminister Viktor Orban bidrog til at fremhæve problematikker relateret til sanktioner og energisikkerhed,” skriver hun i et tweet.

”Vi gjorde fremskridt, men mere arbejde er nødvendigt. Jeg vil indkalde til en virtuel konference med regionale aktører for at styrke regionalt samarbejde inden for olieinfrastrukturen,” fortsætter tweetet.

Forbud mod at importere russisk olie i seks måneder er en del af EU’s sjette sanktionspakke mod Rusland efter invasionen af Ukraine. Nogle lande, heriblandt Ungarn, har dog fået tilbudt en frist frem til slutningen af 2024 til at efterleve sanktionerne.

Der skal dog mindst fem års fritagelse samt milliarder af dollar til en overhaling af den ungarske energiinfrastruktur på bordet, hvis sanktionerne skal bakkes op, lød det fra Viktor Orban i sidste uge ifølge Bloomberg News.

EU-landene kæmper med at lande aftale om stop for russisk olie

Ungarn vil ikke støtte EU-forslag om forbud mod russisk olie

Von der Leyen: Stop for russisk olie kommer til at koste

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også