EU indleder nye retlige opgør om Nordirland efter brexit

Nyt retligt udspil fra Bruxelles kommer efter briterne er begyndt at ændre den såkaldte nordirske protokol.
Foto: Alastair Grant/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Alastair Grant/AP/Ritzau Scanpix
af ritzau

EU-Kommissionen har fredag indledt fire nye retlige opgør mod Storbritannien. Kommissionen beskylder Storbritannien for brud på vigtige dele af den protokol, som gælder for handelsarrangementer med Nordirland efter brexit. I en erklæring fra EU-Kommissionen lyder det:

”Trods gentagne opfordringer fra Europa-Parlamentet, fra de 27 medlemslande og fra EU-Kommissionen om at implementere den nordirske protokol har den britiske regering undladt at gøre det.”

Udspillet fra Bruxelles kommer efter briterne på egen hånd er begyndt at ændre den såkaldte nordirske protokol og dermed brexitaftalen. Sagsanlæggene kan potentielt ende med bøder.

Protokollen blev indgået mellem den britiske regering og EU i forbindelse med brexit, hvor Storbritannien forlod EU.

Briterne fremlagde i sidste måned nye lovudspil, som lægger op til ensidig ændring af handelsbetingelserne i den britiske provins, hvor der ulmer stærke politiske spændinger.

”I samarbejdets ånd har vi i et mere end et år afholdt os fra tage retlige skridt for at skabe plads til, at man kunne søge efter fælles løsninger i et samarbejde mellem Bruxelles og London,” siger EU’s talskvinde, Arianna Podesta.

Men Storbritanniens manglende vilje til at gå ind i en meningsfuld dialog får nu EU til at handle.

EU klager også over, at den britiske regering ikke har lagt vægt på at forklare protokollen til borgerne og til erhvervslivet i Nordirland. Ingen er blevet tilstrækkeligt forberedt på de ændringer, som brexit har ført til. Blandt de forsømmelser og krænkelser af love og regler, der er sket, fremhæver Bruxelles også, at EU’s toldregler ikke er ført ud i livet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

EU-Kommissionen har fredag officielt kategoriseret Temu som en "meget stor online platform", der dermed skal leve op til en række strammere regler. | Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix

Temu kommer under skrappere EU-regler

For abonnenter