Benzin- og dieselbiler bliver forbudt i EU i 2035

Et forbud mod diesel- og benzinbiler i EU kan træde i kraft om 13 år. Forbuddet står dog ikke til at få større praktisk betydning de første fem-ti år, vurderer FDM.
Foto: Marius Renner/Ritzau Scanpix
Foto: Marius Renner/Ritzau Scanpix
AF RITZAU/REUTERS

EU-Parlamentet og EU’s medlemslande blev torsdag enige om at indføre et forbud mod salg af nye diesel- og benzinbiler fra 2035.

EU-Parlamentet stemte for et forbud mod nye CO2-udledende biler tilbage i juni. Men forslaget har ventet på den endelige godkendelse fra medlemslandene og EU-Kommissionen.

”Denne aftale er gode nyheder for bilister. Biler, som ikke udleder CO2, vil blive billigere, og det vil gøre dem nemmere at få råd til og adgang til,” siger EU-Parlamentets hovedforhandler Jan Huitema.

Aftalen går på, at nye biler skal udlede 100 procent mindre CO2 i 2035, og 55 procent mindre, end de gør i dag, i 2030. EU havde i forvejen et mål om, at nye biler, som blev solgt i 2030, skulle udlede 37,5 procent mindre CO2.

De tre parter blev også enige om, at EU skal lave et forslag til, hvordan biler, som kører på CO2-neutralt brændstof, kan blive solgt efter 2035.

”Jeg tror, at vi kan udnytte den teknologiske forandring. Den tidslinje, vi forestiller os, vil også være opnåelig for bilfabrikanter,” skriver den tjekkiske industriminister, Jozef Sikela, i en udtalelse fra EU ifølge nyhedsbureauet dpa.

Et mindre bilfirma kan forhandle sig til et lavere mål, end de store bilfirmaer indtil 2036. Her vil de også blive ramt af kravet om 100 procent mindre CO2-udledning.

Biler står i dag for 12 procent af det samlede CO2-udslip i EUs 27 medlemslande. Transportsektoren som helhed står for omkring en fjerdedel.

Forbuddet er den første lov, som er blevet endeligt vedtaget fra en større pakke, som skal begrænse EU-landenes CO2-udledning.

Nu, hvor loven er endeligt vedtaget, skal de enkelte medlemslande vedtage loven i deres egne lande. Der er på nuværende tidspunkt ingen planer om et forbud mod at køre i biler, som udleder CO2 ifølge dpa.

Får ikke stor betydning i Danmark de næste fem-ti år

I første omgang får det dog ikke stor betydning for, hvordan bilmarkedet kommer til at se ud i Danmark de næste fem til ti år. Det vurderer Torben Lund Kudsk, der er afdelingschef for Økonomisk Politisk Sekretariat i FDM,

”Det handler mere om, hvorvidt man politisk begynder at lave nul-emissions-zoner, eller om man begynder at skrue afgifterne op på benzin- og dieselbilerne,” siger han.

Det er det, der kan have størst betydning for benzin- og dieselbilernes prisudvikling frem til 2035. Benzinbiler har i gennemsnit en levetid på 15 år, og markedet for brugte biler er stadig stort, fortæller han.

Når forbuddet træder i kraft, kan det faktisk være, at der kommer en særlig efterspørgsel på lidt større dieselbiler, der eksempelvis kan trække trailere eller andet efter sig. Det er elbiler, som det ser ud nu, nemlig ikke særligt gode til, fordi det aflader batteriet meget hurtigt, når der kommer noget på slæb.

Bilfabrikanter vil have EU-forbud mod benzin- og dieselbiler

Konservativ EU-parlamentariker får kritik for at stemme nej til elbilsforslag

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

EU-Kommissionen har fredag officielt kategoriseret Temu som en "meget stor online platform", der dermed skal leve op til en række strammere regler. | Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix

Temu kommer under skrappere EU-regler

For abonnenter