Inden 2025 ønsker regeringen at få en europapolitisk aftale på plads med Folketingets partier. Det fastslår udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M). 

Han deltog torsdag i en debat hos mediet Altinget om dansk udenrigspolitik, hvor han blev spurgt til behovet for ny aftale om Danmarks placering i Europa.

”Vi skal i hvert fald have en europapolitisk aftale, inden Danmark overtager EU-formandskabet i 2025,” siger Lars Løkke Rasmussen.

Den europapolitiske aftale giver de øvrige partier i Folketinget mulighed for at påvirke de overordnede linjer for fremtidens EU-politik. Og de skal tegnes på en mere offensiv måde end i tidligere aftaler om Europa-politikken, mener Løkke. 

”De gamle europapolitiske aftaler har i høj grad handlet om, hvordan Danmark tager Europa ned. Jeg tror, at den nye aftale i høj grad må handle om, hvordan Danmark ønsker, Europa udvikler sig. Så vi ikke bare får en reaktiv strategi, som forholder sig til udviklingen og forbeholdene,” siger Lars Løkke Rasmussen.

Skal have program klar

Han lægger dermed op til, at regeringen skal stå med et klart mandat fra Folketinget, før Danmark i 2025 overtager formandskabet i EU. 

Her skal Danmark udarbejde et arbejdsprogram, der giver mulighed for at påvirke, hvad EU beskæftiger sig med i det pågældende halvår.

I forhold til strategien ønsker Løkke grundlæggende, at Danmark skal være ”i kernen af EU”. Det betyder dog ikke, at regeringen ønsker at udskrive en folkeafstemning for at få afskaffet forbeholdet over for euroen, fastslår Løkke.

”Man skal ikke opsøge sine nederlag,” lyder det fra udenrigsministeren, der dermed indirekte får fastslået, at han forventer et nej fra vælgerne.

Til gengæld skal Danmark ifølge Løkke støtte op om lande, der ønsker at komme med i EU.

”Vi skal være blandt de lande, der holder et klart europæisk perspektiv op for Ukraine, Moldova og andre. For der findes ikke et magtens tomrum. Der er jo en geopolitisk kamp om, hvad vej de lande går,” siger Lars Løkke Rasmussen.

I alt otte lande har nu status af EU-kandidatland. Ud over Ukraine og Moldova er det Tyrkiet, Albanien, Montenegro, Nordmakedonien, Serbien og Bosnien-Hercegovina.

Løkke erkender, at der er komplikationer ved at udvide EU, fordi nye lande måske ikke helt deler samme syn på konkrete spørgsmål som de ”gamle” EU-lande. Men inden de kan lukkes ind i det europæiske fællesskab, skal landene leve op til en række kriterier. 

Derfor vil der ifølge Løkke også gå år, før eksempelvis Ukraine kan blive medlem. Løkke tror eksempelvis ikke på, at Ukraine kan blive medlem af EU inden for en femårig-periode, fastslår han i debatten.