Den amerikanske præsident, Donald Trump, har den senere tid flere gange kritiseret Opec for at sende olieprisen i vejret, hvilket oliekartellet så sent som i weekenden har siddet overhørigt.

Med et kommende midtvejsvalg, hvor magten i den amerikanske kongres er på spil, er højere benzinpriser for de amerikanske forbrugere, "pain at the pump", som amerikanerne kalder det, ikke lige frem en siddende præsidents drøm.

Trump har dog selv sat sig i kattepinen. Via to kontroversielle beslutninger. Samtidig er det dog også en risiko for væksten i verdensøkonomien.

Opec på kornet

"Opec snyder resten af verden. Vi vil have dem til at stoppe med at sætte priserne i vejret. Vi vil have dem til at sænke priserne, og de skal bidrage betragteligt til militærbeskyttelse fra nu af," sagde Donald Trump tirsdag, da han talte fra talerstolen i FN's generalforsamling.

I sidste uge var han også på Twitter ude med riven.

"Vi beskytter landene i Mellemøsten, de ville ikke være sikre i lang tid uden os, og alligevel fortsætter de med at arbejde for højere og højere oliepriser! Vil vil huske det. Opec-monopolet skal få priserne ned nu!," skrev Donald Trump torsdag på sin Twitter-konto, som følges af 54,6 mio. brugere.

Twitter-meldingen kom inden weekendens Opec-møde, hvor de olieproducerende lande dog valgte ikke at øge produktionen for at sænke priserne.

"Jeg påvirker ikke priser," lød det fra Saudi-Arabiens energiminister, Khalid al-Falih, efter OPEC-mødet, ifølge Bloomberg News. En klar afvisning af Trump.

Iran og ståltold

Men olieprisens optur er blandt andet Donald Trumps eget værk. Den er nemlig gået opad, efterhånden som markedet har indset, at USA's sanktioner mod Iran vil blive meget effektive. USA's præsident besluttede tidligere på året, at USA udtrådte af atomaftalen med Iran og genindførte sanktionerne mod landet. En af sanktionerne er mod at handle med Irans olie.

Iran forsyner verdensmarkedet med 2 mio. tønder råolie på daglig basis, og når den produktion forsvinder, samtidig med at Venezuelas produktion falder, så stiger prisen, hvis ikke den erstattes.

"Markedet har ikke udbudssvaret til 2 mio. tønder olie om dagen forsvinder i fjerde kvartal. Derfor mener jeg, at det er sandsynligt at se en pristop nord for 100 dollar per tønde," sagde Daniel Jaeggi, en af grundlæggerne af Mercuria Energy Group, i en tale mandag.

En anden udfordring er, at stigende stålpriser som følge af Donald Trumps egen told på import af stål også gør det dyrere at øge produktionen i USA, påpeger seniorstrateg i Danske Bank, Lars Skovgaard Andersen.

"I USA har man masser af olie, men udfordringen er, at man ikke har grej nok til at pumpe den op og fragte den til markedet. Her slår Trump sig lidt på sine egne handlinger, for de højere stålpriser fra USA’s toldkrig rammer sektorens mulighed for at investere i udbygningen. Vi ser også, at sektoren nu igen betaler utroligt høje lønninger," siger han.

Kan tage toppen af væksten

Den høje oliepris går dog ikke bare ud over USA. Kommer den tilstrækkeligt højt op, vil den lægge en dæmper på den globale økonomiske aktivitet.

"I Danske Bank er vores position, at en oliepris på 90 dollar per tønde over længere tid vil gøre ondt på den globale økonomi og tage toppen af væksten. Lige nu er det et tema på sektorniveau, men det er endnu ikke et tema overordnet."

"En høj oliepris kan være en partykiller, som kan ødelægge alt det gode, der er bygget op," advarer Lars Skovgaard Andersen.

I Europa koster en tønde Brent-olie 81,64 dollar, og den er steget i pris med 22 pct. siden årsskiftet. I USA, som i højre grad er selvforsynende, og i mindre grad skal have olien transporteret så langt, koster en tønde WTI-olie 71,84 dollar. Her er prisen steget med 19 pct. i 2018.

/ritzau/FINANS

Ny aftale skal gøre det muligt at handle med Iran trods sanktioner

Trump og Moon sætter underskrifter på ny handelsaftale