USA sender forhandlere til Kina - vil forhandle ansigt til ansigt

Handelsforhandlingerne mellem Kina og USA brød sammen i maj. Nu tager USA's handelsrepræsentant til Kina på mandag, for at mødes ansigt til ansigt med kinesiske repræsentanter.
Arkivfoto | Foto: Leah Millis / Reuters/ Ritzau Scanpix
Arkivfoto | Foto: Leah Millis / Reuters/ Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

USA's handelsrepræsentant, Robert Lighthizer, og andre medlemmer af den amerikanske regering er planlagt til at rejse til Kina på mandag, for at mødes ansigt til ansigt med kinesiske handelsrepræsentanter.

Mødet bliver det første vigtige møde, der vil foregå ansigt til ansigt mellem repræsentanter for de to nationer, siden handelsforhandlingerne mellem Kina og USA brød sammen i maj, skriver Bloomberg News.

Robert Lighthizer vil med et mindre team befinde sig i Shanghai frem til onsdag i næste uge, meddeler kilder med indblik i sagen, som har bedt om ikke at blive identificeret, skriver nyhedsbureauet.

Ifølge en seniorrepræsentant vil der på mødet formentlig blive diskuteret en masse udestående problemer landene imellem.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, og Kinas præsident, Xi Jinping, mødtes i sidste måned på G20-topmødet i Japan. Her bekendtgjorde de to præsidenter en foreløbig våbenhvile i den langvarige handelsstrid. Siden da har USA's handelsrepræsentant og hans kinesiske modstykke genoptaget forhandlinger over telefonen, skriver Bloomberg News.

EU gør sig klar til USA's næste træk i handelskrig

Tillidsmænd hos Dansk Metal er sultne efter flere handelsaftaler

Trump: Der er stadig lang vej til en handelsaftale med Kina

Trumps toldafgifter dækker ikke støttepakker til landbruget 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også