Kloden er under voldsomt og stigende pres. 

Flere munde skal mættes, og vores forbrug af fødevarer, tøj og træ har ført til en hidtil uset udnyttelse af Jordens landområder.

Rovdriften er med til at accelerere de globale klimaforandringer, konkluderer FN's Klimapanel (IPCC) i en særrapport om klima og landsektoren, der er blevet offentliggjort torsdag.

Derfor er det ikke nok at bremse udledningen af klimaskadelige gasser fra biler, fabrikker og kraftværker. Også landsektoren skal med, hvis det skal batte noget, lyder det.

Klimapanelet fremhæver paradokset i, at landområder kunne være med til at lagre CO2, men at de i stedet er blevet en kilde til stigende udledninger af den klimaskadelige gas. Det skyldes i særlig grad fældning af skov.

Ifølge rapporten er over 70 procent af Jordens isfri overflade i dag direkte påvirket af menneskelig aktivitet.

Ifølge forskerne står landsektoren - herunder landbrug, skovdrift og tekstilindustrien - for 23 procent af verdens samlede udslip af drivhusgasser. 

Det er gasser, der er med til at indkapsle varme i atmosfæren og fører til globale temperaturstigninger.

Den stigende udnyttelse af landjorden har gjort det muligt at brødføde og beklæde de milliarder af ekstra mennesker, der er kommet på kloden.

Men samtidig har udnyttelsen bidraget til en "stigning i udslip af drivhusgasser, tab af naturlige økosystemer og nedgang i biodiversiteten", hedder det i rapporten.

"Landområder, der allerede er under dyrkning, kan brødføde en verden med klimaforandringer og sikre biomasse til genanvendelig energi, men der er behov for hurtig og vidtrækkende handling på tværs af adskillige områder," siger Hans-Otto Pörtner, formand for en af klimapanelets arbejdsgrupper, i en pressemeddelelse.

Fødevareproduktion og dyrkning af landarealer er altså med til at sætte forøget fart i den globale opvarmning, men klimaforandringerne påvirker også den anden vej.

Således døjer bønder rundt om i verden allerede nu med konsekvenserne af hyppigere og længere perioder med tørke og generelt mere ekstremt vejr.

Samtidig rykker de traditionelle klimazoner rundt på verdenskortet. Det ændrer på, hvor visse planter kan dyrkes, og hvor nogle dyrearter kan leve.

/ritzau/