Demokraterne i USA forsøger nu igen at få præsident Donald Trump for en rigsrets efter urolighederne i Washington D.C., selv om hans præsidentperiode er slut om to uger.

Men det handler ikke om at få Trump fjernet som præsident her og nu, det rækker længere fremad. Det vurderer Emil Friis Lauszus, juridisk analytiker på netmediet Kongressen.com.

Han er jurist med særlig indsigt i USA's retssystem og bor i Washington D.C., hvor han selv var til stede under urolighederne ved kongresbygningen onsdag aften.

"Det gør demokraterne, fordi de ved, at hvis Trump bliver dømt i en rigsretssag, kan han ikke stille op i 2024. Så er han de facto ude af det politiske spil som sådan," siger Emil Friis Lauszus.

En politiker dømt i en rigsretssag i USA bliver diskvalificeret til at stille op som præsident igen, som flere mener, at Donald Trump overvejer.

Det ville ikke være første gang, at Donald Trump bliver stillet for en rigsret.

I starten af 2020 blev han frikendt i Senatet. Om det kan ændre sig denne gang, er svært at vurdere, mener Emil Friis Lauszus.

"Det er ikke usandsynligt, for de er allerede gået i gang med processen i Repræsentanternes Hus. Men det er helt vildt svært at sige lige nu," siger han.

For at blive dømt i en rigsretssag skal to tredjedele af Senatet stemme for, og det vil dermed kræve, at flere af Trumps partifæller går imod ham.

En anden omtalt mulighed for at fjerne Donald Trump med det samme er at bruge den 25. tilføjelse til den amerikanske forfatning til at afsætte præsidenten.

Flere demokratiske kongresmedlemmer har natten til torsdag dansk tid allerede opfordret vicepræsident Mike Pence og medlemmer af Trump-administrationen til at gøre brug af den særlige mulighed.

Her kan vicepræsidenten tage magtbeføjelserne fra præsidenten, hvis han får opbakning fra et flertal af ministrene i regeringen.

"At bruge den 25. tilføjelse til forfatningen virker som et "long shot". Det er ikke særlig sikkert, at det vil ske," siger Emil Friis Lauszus.

Han forventer uanset hvad, at Donald Trump stadig vil være en magtfaktor fremadrettet, selv om flere af hans loyale støtter i Det Republikanske Parti er gået imod ham efter urolighederne.

"Jeg tror, det er en svækket fløj. Men han har virkelig godt fat i kernevælgerne. Han er stadig et stærkt brand. Alle dem, jeg så derude under urolighederne, kæmpede for Trump og ikke republikanerne."

Under urolighederne stormede demonstranter Capitol Hill i hovedstaden, hvor Kongressen hører til.

Indtil videre er fire døde under urolighederne, der stoppede kort før midnat onsdag dansk tid.