USA og Tyskland er blevet enige om en aftale om den russiske gasledning Nord Stream 2. Det skriver The Washington Post onsdag.
Aftalen begraver lang tids strid mellem de to lande og indebærer, at Tyskland forpligter sig til at investere i grøn teknologi i Ukraine. USA vil til gengæld ikke længere forsøge at stoppe projektet.
USA's aversion mod Nord Stream 2 skyldes bekymring for, at den kan bruges af Rusland som pression over for Tyskland og Europa. Desuden er det velkendt, at USA har store egeninteresser i eksport af flydende, nedkølet naturgas (LNG) til Europa.
Lettelse i Tyskland
Den tyske udenrigsminister, Heiko Mass, er godt tilfreds med aftalen.
"Jeg er lettet over, at vi har fundet en konstruktiv løsning angående Nord Stream 2 med USA," skriver han på Twitter.
"Vi vil hjælpe Ukraine med at få opbygget en grøn energisektor og sørge for, at der kommer gas til Ukraine i de kommende årtier," tilføjer ministeren.
Den kontroversielle gasledning er omkring 95 procent færdigbygget og går blandt andet gennem dansk farvand. Lige nu foregår rørlægningen ud for Bornholm.
Putin lover ikke at misbruge forbindelsen
Ruslands præsident, Vladimir Putin, har onsdag talt i telefon med Tysklands forbundskansler, Angela Merkel. Det skriver det russiske nyhedsbureau Tass. De to diskuterede blandt andet aftalen mellem USA og Tyskland.
I en udtalelse fra det russiske præsidentkontor understreges det, at gasledningen ikke vil blive brugt politisk:
"Den russiske præsident vil gerne fremhæve tyskernes vilje til at få projektet til at lykkes. Projektet er udelukkende af kommerciel støbning og skal være med til at styrke Tysklands og EU's energisikkerhed," lyder det"
Forbindelsen skal efter planen transportere 55 mia. kubikmeter gas fra Rusland til Tyskland hvert år, når den kommer i drift.
Det skulle den egentlig have været allerede omkring begyndelsen af 2020, men en lang række amerikanske sanktioner fra både den forrige og nuværende administration har forsinket projektet.
Nu ser den sidste store Nord Stream 2-hurdle ud til at være en saga blot.
Ukrainsk energichef ønsker NATO-medlemskab efter gasaftale
Mere fra PolicyWatch
Verden over protesterer budene på de digitale leveringsplatforme
Engelske forskere har kortlagt arbejdskonflikter og demonstrationer imod app-madleveringstjenester over flere år. Det er oftest løn, der udløser urolighederne, skriver Fagbladet 3F.
Storbankers topchefer anerkender problemer med ligestilling - men vil ikke tage kvoter i brug
Hverken Danske Bank eller Nordea bakker aktivt om op kønskvoter, men bankernes danske direktører er enige i, at der er brug for at sætte tempo på udviklingen.
Højeste antal coronasmittede siden maj - indlæggelser følger ikke med
Ud af 80.295 PCR-prøver det seneste døgn har 1284 været positive for coronavirus. Trods stigende antal smittede, stiger antallet af indlæggelser ikke.
Norge udskyder genåbning på grund af Delta-variant
Yderligere genåbning af Norge er igen udskudt. Til gengæld lempes karantænekrav for børn og unge under 18 år.
Medicinalvirksomheder samles om at bekæmpe global skatteaftale
Topchefer, lobbyister og konsulenter fra medicinalindustrien er i færd med at mobilisere en fælles indsats mod en ny global selskabsskat, siger kilder til Wall Street Journal.
