USA og Tyskland er blevet enige om en aftale om den russiske gasledning Nord Stream 2. Det skriver The Washington Post onsdag.
Aftalen begraver lang tids strid mellem de to lande og indebærer, at Tyskland forpligter sig til at investere i grøn teknologi i Ukraine. USA vil til gengæld ikke længere forsøge at stoppe projektet.
USA's aversion mod Nord Stream 2 skyldes bekymring for, at den kan bruges af Rusland som pression over for Tyskland og Europa. Desuden er det velkendt, at USA har store egeninteresser i eksport af flydende, nedkølet naturgas (LNG) til Europa.
Lettelse i Tyskland
Den tyske udenrigsminister, Heiko Mass, er godt tilfreds med aftalen.
"Jeg er lettet over, at vi har fundet en konstruktiv løsning angående Nord Stream 2 med USA," skriver han på Twitter.
"Vi vil hjælpe Ukraine med at få opbygget en grøn energisektor og sørge for, at der kommer gas til Ukraine i de kommende årtier," tilføjer ministeren.
Den kontroversielle gasledning er omkring 95 procent færdigbygget og går blandt andet gennem dansk farvand. Lige nu foregår rørlægningen ud for Bornholm.
Putin lover ikke at misbruge forbindelsen
Ruslands præsident, Vladimir Putin, har onsdag talt i telefon med Tysklands forbundskansler, Angela Merkel. Det skriver det russiske nyhedsbureau Tass. De to diskuterede blandt andet aftalen mellem USA og Tyskland.
I en udtalelse fra det russiske præsidentkontor understreges det, at gasledningen ikke vil blive brugt politisk:
"Den russiske præsident vil gerne fremhæve tyskernes vilje til at få projektet til at lykkes. Projektet er udelukkende af kommerciel støbning og skal være med til at styrke Tysklands og EU's energisikkerhed," lyder det"
Forbindelsen skal efter planen transportere 55 mia. kubikmeter gas fra Rusland til Tyskland hvert år, når den kommer i drift.
Det skulle den egentlig have været allerede omkring begyndelsen af 2020, men en lang række amerikanske sanktioner fra både den forrige og nuværende administration har forsinket projektet.
Nu ser den sidste store Nord Stream 2-hurdle ud til at være en saga blot.
Ukrainsk energichef ønsker NATO-medlemskab efter gasaftale
Mere fra PolicyWatch
Blå partier ude af reformaftale: Uholdbart at hæve dagpenge
Med aftalen er det uden de blå partiers støtte blevet besluttet, at ledige i de første tre måneder kan få et tillæg på op til 3700 kr. om måneden.
Politisk aftale gør forhøjet forskningsfradrag permanent
Et flertal i Folketinget er enige om en aftale, der blandt andet betyder, at fradraget for forskning og udvikling permanent forhøjes til 130 pct.
EKF, Vækstfonden og DGIF fusioneres i ny statslig superfond
De tre fonde sammenlægges nu i Danmarks Eksport- og Investeringsfond (Deif) for at skabe synergier, der skal bane vejen for endnu bedre finansieringstilbud til danske vækst- og eksportvirksomheder.
DI kalder allerede på en 2'er og 3'er til reformpakke
Den netop vedtagne reformpakke "Danmark kan mere 1" kalder akut på både en og to opfølgere, hvis det skal lykkes at øge arbejdsudbuddet i tilstrækkelig grad, siger Dansk Industri.
Akademikere og studerende: Lavere dimittendsats straffer de unge
Det er et angreb på nyuddannedes levegrundlag, at dagpengesatsen nedsættes til 9514 kroner, mener studerende.
Tysktalende strategi-analytiker