Rusland: USA beder 24 russiske diplomater rejse

Russiske diplomater i USA bliver ikke afløst på grund af strammet procedure for visa, siger ambassadør.
Foto: BRENDAN SMIALOWSKI/AFP / AFP
Foto: BRENDAN SMIALOWSKI/AFP / AFP
AF RITZAU

24 russiske diplomater skal forlade USA senest om en måned, hvor deres visa udløber.

Amerikanske myndigheder har bedt dem rejse, siger Ruslands ambassadør i USA, Anatolij Antonov.

Han oplyser ikke, om det skyldes en ny diplomatisk strid mellem de to lande. Der var ikke umiddelbart nogen uddybning fra amerikansk side.

Diplomaternes visa udløber 3. september, oplyser Antonov.

"Næsten dem alle rejser uden en afløser, fordi Washington pludselig har strammet procedurerne for udstedelse af visa," siger den russiske ambassadør i et interview med magasinet National Interest.

USA og Rusland har længe været på kant med hinanden og har tidligere på året udvist hinandens diplomater.

I april udviste USA ti diplomater fra Rusland. Årsagen er, at russerne blandede sig i valget i USA.

Kort efter svarede Rusland igen ved at sende ti amerikanske diplomater ud af landet.

Forholdet var i forvejen køligt. I marts svarede USA's præsident, Joe Biden, ja til et spørgsmål om, hvorvidt han betragtede sin russiske kollega, Vladimir Putin, som en morder.

Forholdet blev dog en smule bedre, efter at de to mødtes ansigt til ansigt for første gang 16. juni.

"Vi håber, at fornuften vil sejre, og at vi kan normalisere russiske og amerikanske diplomaters tilværelse i USA og Rusland ud fra et gensidighedsprincip," siger Antonov.

 

Joe Biden håber og forventer møde med Putin i juni

Rusland giver EU-embedsmænd indrejseforbud 

Europæiske sanktioner på vej mod Kinas overgreb 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også