Mange danskere bliver langt rigere som pensionister

Nogle af de lavest lønnede danskere står til at få en økonomisk gevinst, når de går på pension, viser international undersøgelse.
For nogle pensionister kan det vise sig at give et boost til økonomien, når de går på pension. | Foto: Søren Thomsen/Colourbox
For nogle pensionister kan det vise sig at give et boost til økonomien, når de går på pension. | Foto: Søren Thomsen/Colourbox
AF MARKETWIRE

Danskerne er verdensmestre i pension, viser ny international opgørelse. Endda i en sådan grad, at en del af befolkningen får en markant højere pension end deres indkomst, mens de arbejdede. Det skriver Berlingske Business.

Det er de lavest lønnede danskere, der har udsigt til, at deres samlede pension kommer til at udgøre 125 pct. af deres arbejdsindkomst. Det vil sige, at de kan se frem til en markant højere levestandard, når de forlader arbejdsmarkedet. Det kommer til at gælde, når arbejdsmarkedspensionerne har fungeret over et helt arbejdsliv.

Det viser en ny opgørelse fra OECD over fremtidens pensioner verden over.

Danmark er verdensmester både for lavtlønnede og for de gennemsnitligt lønnede borgere, som har udsigt til en pension på 80 pct. af deres arbejdsindkomst.

Til gengæld må de højest lønnede danskere tage til takke med en dækningsgrad på 61 pct. af deres arbejdsindkomst, svarende til nummer 12 i verden ifølge OECD.

Kronen på værket

Cheføkonom Mads Lundby Hansen fra CEPOS kalder tallene "kronen på værket for Poul Schlüter, der tog initiativ til arbejdsmarkedspensionerne i slutfirserne".

"Det har betydet, at mange faggrupper blev indbefattet af obligatoriske pensionsordninger, hvor pensionsbidraget i starten udgjorde ganske få procent af lønnen til i dag at udgøre cirka 13 pct. Og det betyder sammen med folkepension og ATP-pension, at fremtidens pensionister bliver særdeles velpolstrede," siger han.

Pensionsselskaberne anbefaler som tommelfingerregel en dækning på omkring 75 pct. eller syv årslønninger sparet op på pensionstidspunktet.

Fremtidens pensioner kan vokse: ATP investerer med mere risiko

Antallet af nye pensionister fordobles næste år

Lavtlønnede har beskeden gevinst ved at blive længere på arbejdsmarkedet 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også