Nato vil sende flere styrker til østlige medlemslande

Nato vil sende flere styrker til medlemslande i Østeuropa efter Ruslands invasion af Ukraine.
Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg. | Foto: Kenzo Tribouillard/AFP / AFP
Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg. | Foto: Kenzo Tribouillard/AFP / AFP
AF RITZAU

NATO-landenes ledere har på et virtuelt topmøde fredag besluttet at sende flere styrker til medlemslande i Østeuropa. Det fremgår af en fælles udtalelse fra topmødet.

"I lyset af Ruslands handlinger vil vi tage de nødvendige konsekvenser for Natos forsvar," hedder det i udtalelsen fra topmødet.

Her fremgår det dog ikke konkret, hvad Nato vil indsætte eller hvor det vil ske.

I de baltiske lande og Polen er der bekymring for, om Ruslands invasion af Ukraine kan føre til angreb på andre lande i Ruslands nærområde. Det er den bekymring, som Nato nu giver et modsvar på.

"Vi indsætter nu markant flere defensive styrker i den østlige del af alliancen. Vi vil indsætte alle de nødvendige styrker for at sikre et stærkt og troværdigt forsvar på tværs af alliancen. Nu og i fremtiden," hedder det i udtalelsen.

Her fastslår Nato-landene, at indsættelsen af flere styrker i Østeuropa ikke skal ses som en optrapning af konflikten med Rusland.

"Vores forholdsregler forbliver præventive, proportionale og ikke-eskalerende," hedder det i udtalelsen.

Her udtrykker Nato-landene også opbakning til Ukraine i kampen mod Rusland. Men Ukraines præsident må igen kigge langt efter Natos fly, kampvogne og soldater.

"Vi vil fortsætte med at understøtte Ukraine politisk og praktisk, mens landet fortsætter med at forsvare sig selv," hedder det i udtalelsen.

Pensionsselskaber på stribe har vinket farvel til Rusland før invasionen af Ukraine

EU-lande er enige om at sætte Putin på sanktionsliste 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også