Russiske cyberangreb kan give bagslag

Putin råder over dygtige kapaciteter, der kan foretage lammende cyberangreb, men det kan omvendt også skabe problemer for Rusland, hvis de aktiveres mod Vesten, mener tidligere chef for CFCS, Thomas Lund-Sørensen.
Thomas Lund-Sørensen, tidligere chef for Center for cybersikkerhed. | Foto: Rune Aarestrup Pedersen/ERH
Thomas Lund-Sørensen, tidligere chef for Center for cybersikkerhed. | Foto: Rune Aarestrup Pedersen/ERH

Hidtil har cyberangreb ikke spillet den store rolle under Ruslands invasion af Ukraine, men den russiske præsident, Vladimir Putin, har betydelige styrker på området, som han kan vælge at sætte i spil mod Ukraine og Vesten, lyder det fra tidligere chef for Center for cybersikkerhed (CFCS), Thomas Lund-Sørensen, i Berlingske.

Han peger dog samtidig på, at brugen af hackere og cyberangreb også rummer betydelig fare for Rusland og præsident Putin, selvom de vil kunne skabe store problemer for vores likviditet i Vesten.

”Men så flytter man krigshandlingerne fra Ukraine til at angribe kritisk infrastruktur i Vesten, og her har USA og Storbritannien tidligere meget klart meldt, at skulle det ske, vil det kræve gensvar fra vestlig side – uden specifikation af, om det er cybergensvar eller gensvar på den mere traditionelle måde,” siger Thomas Lund-Sørensen til Berlingske.

Cyberangreb vil skabe en ny front, som Putin ikke nødvendigvis har nogen interesse i, vurderer den tidligere CFCS-chef, som i dag er partner i den internationale rådgivningsvirksomhed Macro Advisory Partners.

Center for cybersikkerhed: Styrk cyberberedskabet under konflikt

Eksperter fra seks lande skal hjælpe Ukraine mod cybertrussel

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også