Rusland tillader begrænset handel med aktier 24. marts
![Den russiske børs genåbner delvist torsdag. Foto: Natalia Kolesnikova/AFP/Ritzau Scanpix](https://photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/article13854124.ece/ALTERNATES/schema-16_9/aktie.jpg)
I snart en måned har det været umuligt at handle på den russiske børs, men nu hedder det fra landets myndigheder, at der kan være udsigt til en genåbning.
Den russiske centralbank meddeler nemlig ifølge Bloomberg News, at den vil tillade handel med 33 aktier fra 24. marts. Dog vil der være forbud mod shorthandel af aktier.
Det russiske aktiemarked har været lukket siden 25. februar for at forhindre et kollaps i økonomien. EU’s sanktioner har imidlertid påvirket den russiske rubel betydeligt.
Ifølge Wall Street Journals oplysninger planlægger de russiske myndigheder at åbne børsen i to separate markeder – et til udenlandske investorer og et til indenlandske. Det fortæller en anonym kilde til mediet.
Ifølge centralbanken vil markedet genåbnes i faser. Den første, der fandt sted i mandags, da handlen med russiske statsobligationer blev genoptaget.
Den russiske stat vil betale sine långivere i rubler
Danske investorer brænder inde med sanktionsramte russiske aktier
Ruslands centralbank udelukker udenlandske investorer fra at sælge aktiver