Biden lover store leverancer af naturgas til EU

Aftale med USA om leverancer af flydende naturgas fra USA skal mindske EU’s afhængighed af russisk gas.
Præsident Joe Biden har lovet EU leverancer af LNG. | Foto: EVELYN HOCKSTEIN/REUTERS / X07527
Præsident Joe Biden har lovet EU leverancer af LNG. | Foto: EVELYN HOCKSTEIN/REUTERS / X07527
af ritzau

USA’s præsident, Joe Biden, siger på et pressemøde i Bruxelles efter et møde med EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, at USA i år vil levere 15 milliarder kubikmeter flydende naturgas (LNG) til EU for at minimere EU’s afhængighed af russisk gas.

De 15 milliarder kubikmeter LNG svarer ifølge EU-Kommissionen til cirka en tredjedel af den nuværende import af russisk naturgas. Det skriver dpa.

EU har efter Ruslands angreb på Ukraine fået travlt med at finde andre kilder, så man gradvist kan gøre sig fri af afhængigheden af russisk naturgas.

”I dag er vi blevet enige om en fælles plan, der sigter mod det mål, mens vi optrapper vores arbejde på at få en sikker og ren energifremtid,” siger Biden.

”Dette initiativ fokuserer på to kerneemner. Det ene er at hjælpe Europa med at mindske dets afhængighed af russisk gas så hurtigt som muligt, det andet er at reducere Europas behov for gas i det hele taget,” påpeger han.

Biden og von der Leyen er samtidig enige om en plan om leverancer af LNG fra USA frem til 2030. Leverancerne skal i den periode øges til årligt 50 milliarder kubikmeter flydende naturgas.

Von der Leyen siger, at kun nye energikilder, herunder LNG, i denne situation vil være vejen frem.

”Vi som europæere ønsker at få leverandører, som vi stoler på, som er vore venner, og som er troværdige,” siger hun.

Det betyder mindre gas fra Rusland og flere leverandører af energi til EU.

Ulrich Bang, der er energichef i Dansk Erhverv, kalder aftalen med USA en god nyhed.

”Med denne melding viser det transatlantiske samarbejde atter en gang sin styrke. Samtidig er der behov for en enorm indsats for at reducere vores gasforbrug i Danmark og EU,” siger han.

Præsident Biden har i Bruxelles torsdag og fredag deltaget i møder i Nato, G7 og EU for at finde en fælles vestlig linje over for Ruslands krig i Nato. Han rejser fredag videre til Polen, hvor han blandt andet skal besøge en by tæt på grænsen til Ukraine.

EU-lande holder igen med at lukke for russisk energi

Stormagter: Rusland må ikke kunne smyge sig uden om sanktioner

Polen: EU bør indføre sanktioner på russisk olie, gas og kul

Regeringen overvejer at øge Danmarks gasproduktion

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

EU-Kommissionen har fredag officielt kategoriseret Temu som en "meget stor online platform", der dermed skal leve op til en række strammere regler. | Photo: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix

Temu kommer under skrappere EU-regler

For abonnenter