PolicyWatch

Sanktioner kan udvikle sig til juridiske hundeslagsmål

Vestlige stater vil komme til at stå over for ressourcestærke hold af advokater, hvis de går efter at beslaglægge russiske oligarkers aktiver som følge af Ruslands invasion af Ukraine, vurderer amerikansk advokat med speciale i sanktioner.

Ruslands invasion af Ukraine er blevet mødt med protester og sanktioner. | Foto: Finn Frandsen

Der kan være udsigt til langstrakte juridiske slagsmål, hvor russiske oligarker allierer sig med advokater og rådgivere for at bekæmpe de vestlige staters sanktioner som følge af Ruslands invasion af Ukraine. Det skriver Berlingske.

Det er især beslaglæggelser af aktiver som eksempelvis luksusbåde, privatfly og palæer, der vil kunne udløse tvister, fortæller den amerikanske advokat Erich Ferrari, der tidligere har repræsenteret en russisk oligark i en sag mod den amerikanske stat på grund af netop sanktioner.

”Hvis der er tale om beslaglæggelse og ikke blot indefrysning af midler, så skal staten bevise, at aktiverne kommer fra eller er del af en form for kriminel aktivitet,” siger Erich Ferrari til avisen.

Ferrari vil ikke svare på, hvorvidt hans advokatfirma Ferrari & Associates, der har base i Washington, i så fald kommer til at repræsentere de russiske rigmænd, ligesom han oplyser, at han ikke p.t. har kendskab til, at nye søgsmål er på vej.

I Storbritannien har advokater fået hård kritik for russiske forbindelser, efter Rusland gik ind i Ukraine, og herhjemme har flere af landets største advokatkontorer meldt ud, at de dropper russiske kunder og virksomheder med russere i ejerkredsen som konsekvens af krigen.

Russiske milliardærer fik beslaglagt deres yachter

Britiske advokater i skudlinjen for at samarbejde med russiske rigmænd

Mere fra PolicyWatch

Regeringen forbyder rutineflaring fra næste sommer

Det bliver ulovligt at brænde overskudsgas af i Nordsøen, medmindre det er strengt nødvendigt af hensyn til medarbejdernes sikkerhed. Det har regeringen netop besluttet på baggrund af en række afsløringer fra EnergiWatch.

Vestager forventer techlov træder i kraft inden for et år

Europa-Parlamentet arbejder på højtryk for at få stemt de to kommende techlovpakker igennem inden sommer, så de sidste skridt kan tages i efteråret. Allerede næste forår forventes store dele af de to lovpakker at træde i kraft, melder EU’s konkurrencekommissær Margrethe Vestager og EU-parlamentariker Christel Schaldemose.

Formand for minkavlere: Horribel læsning om et totalt kollaps

Formand for Danske Minkavlere Tage Pedersen er chokeret over den læsning, han indtil videre har nået i Minkkommissionens beretning. Han opfordrer Folketinget ”til at sikre, at ingen andre danskere skal udsættes for den behandling, vi er blevet udsat for”.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier