Tysk avis: Myndigheder frygter gasledning aldrig kommer i drift igen

Tyske sikkerhedsmyndigheder frygter, at Nord Stream 1 bliver permanent ubrugelig, siger regeringskilder til tyske Tagesspiegel.
Foto: ODD ANDERSEN/AFP / AFP
Foto: ODD ANDERSEN/AFP / AFP
af Ritzau/Reuters

Gasledningen Nord Stream 1 kommer formentlig aldrig i drift efter to gaslækager. Det frygter tyske sikkerhedsmyndigheder, oplyser regeringskilder i Tyskland til avisen Tagesspiegel.

Det skyldes, at store mængder saltvand vil flyde ind i gasledningen og skabe korrosion, hvis lækagerne ikke repareres hurtigt.

Også Nord Stream 2 blev i starten af ugen ramt af en lækage. Den gasledning har aldrig været i brug, mens Nord Stream 1 var lukket, da lækagen skete.

Alle tre lækager skete i internationalt farvand nær Bornholm, men i Danmark og Sveriges eksklusive økonomiske zoner.

Danmarks territorium omfatter territorialfarvandet, der går ud til 12 sømil, knap 24 kilometer, fra kysten.

Derefter følger den såkaldte eksklusive økonomiske zone. Det betyder, at staten i denne zone har eneret til at udnytte de naturressourcer, som er i havet, på havbunden og i undergrunden. Zonen strækker sig til op til 200 sømil, knap 400 kilometer, fra kysten.

Zonen omfatter i grove træk Danmarks del af Nordsøen, de indre danske farvande samt den del af Østersøen, der omgiver Bornholm.

Tirsdag aften sagde statsminister Mette Frederiksen (S), at det er danske myndigheders ”klare vurdering”, at lækagerne er sket ved en bevidst handling. De formodes at være sket ved sprængning. Hvem der kan stå bag sabotagen, er der onsdag fortsat ingen oplysninger om.

Forventer kun lokale miljøpåvirkninger

Nord Stream 1 og 2 løber under havets overflade fra Rusland til Tyskland, hvor naturgas normalt transporteres igennem.

Energistyrelsen forventer, at den gas, der strømmer op fra lækagerne og kan ses i havoverfladen, stopper i slutningen af ugen. Først derefter kan rørene undersøges nærmere.

Siden lækagerne opstod, har Energistyrelsen arbejdet på at finde ud af, hvad de miljø- og klimamæssige konsekvenser af lækagerne vil være.

Det er fortsat Energistyrelsens vurdering, at konsekvenserne i forhold til havmiljøet vil være meget lokale omkring lækagerne.

”Gassen strømmer fra lækagen nede i rørene på 70-80 meters dybde og så op til overfladen, hvorfra det går op i atmosfæren. Vores vurdering er jo, at der er tale om tre eksplosioner, og hvad effekten af dem har været på havmiljøet, ved vi ikke endnu, men der er sandsynligvis også en lokal effekt,” siger styrelsens direktør Kristoffer Böttzauw.

Gasudslip fra Nord Stream 2 vil formentlig aftage i løbet af et par dage

Myndigheder sætter sig sammen for at håndtere gaslæk

Green Power Denmark: Endegyldigt slut med russisk gas til vinter

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også