Britisk regering ændrer skatteplan for de rigeste

Truss-regering ændrer udskældt plan om skattelettelser for de briter, som har de højeste indtægter.
Finansminister Kwasi Kwarteng siger, at man nu har "lyttet til kritikken.” | Foto: Toby Melville/REUTERS / X90004
Finansminister Kwasi Kwarteng siger, at man nu har "lyttet til kritikken.” | Foto: Toby Melville/REUTERS / X90004
af ritzau/Reuters

Den britiske regering ændrer en udskældt plan om skattelettelser for de briter, som har de højeste indtægter. Det sker, efter at forslaget har udløst stærk kritik i det konservative regeringsparti.

Finansminister Kwasi Kwarteng siger mandag, at ”vi har lyttet til kritikken.”

”Jeg har forstået, at det var et kontroversielt udspil, siger han og afviser, at det var en fejl. Jeg erkender, at forslaget om nedsættelse af topskat tiltrak sig enorm opmærksomhed og fjernede opmærksomheden fra helheden i det gode udspil,” siger han.

Til et spørgsmål fra BBC om, hvorvidt han havde overvejet at træde tilbage, svarede Kwarteng:

”Nej, overhovedet ikke.”

Finansministeren siger, at regeringen med ændringen kan fokusere mere på gennemførelsen af de øvrige dele af pakken med reformer.

Truss: Skulle have forberedt det bedre

Kwarteng sendte chokbølger gennem de finansielle markeder, da han i sidste måned lancerede en plan for et minibudget med sænkede skatter, herunder en nedsættelse af marginalskatten for de rigeste. Den skulle ifølge planen sættes ned fra 45 procent til 40 procent.

Meddelelsen om de ændrede planer kommer, før Kwarteng senere mandag skal tale om den nye regerings økonomiske politik. Det sker på de konservatives partikongres, der foregår i Birmingham.

Den britiske premierminister, Liz Truss, har nu fokus på ”at opbygge en økonomi med høj vækst, hvor de offentlige serviceydelser bliver i verdensklasse, hvor lønningerne går op, og hvor der skabes nye muligheder over hele landet”. Det siger hun i en kommentar.

Truss sagde i et tv-interview med BBC søndag, at hun skulle have gjort mere for at forberede lanceringen af regeringens omstridte plan for at skabe økonomisk vækst. Truss understregede også, at hun skulle have forsøgt at minimere reaktionerne på de finansielle markeder.

Premierministeren gjorde det dog samtidig klart, at hun står ved hovedpunkterne i regeringens nye plan.

Valutafond kritiserer Storbritanniens økonomiske strategi

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også