Ukrainsk atomkraftværk bliver koblet af elnettet

Der er brændstof til 15 dage på dieselgeneratorer, som er med til at sørge for sikker drift af kraftværk.
Zaporizjzja-atomkraftværket er igen blevet koblet af elnettet på grund af beskydning fra russisk side. Arkivfoto: Alexander Ermochenko/Reuters
Zaporizjzja-atomkraftværket er igen blevet koblet af elnettet på grund af beskydning fra russisk side. Arkivfoto: Alexander Ermochenko/Reuters
Af Ritzau/Reuters

Ukraine har igen koblet Zaporizjzja-atomkraftværket af elnettet, hvorfor dieselgeneratorer nu er med til at sørge for, at kraftværket kan drives sikkert. Der er brændstof til 15 dage på dieselgeneratorerne, melder Energoatom. Det oplyser det statslige ukrainske energiselskab Energoatom.

Afkoblingen sker ifølge Energoatom efter russisk beskydning af de tilbageværende højspændingsledninger til værket. Rusland har ikke umiddelbart svaret på beskyldningen.

Zaporizjzja har generelt brug for at være tilkoblet eksterne strømledninger for permanent at kunne fungere sikkert. Når ikke værket er tilkoblet eksterne strømledninger, er det en mulighed at bruge dieselgeneratorerne. De har dog kun har brændstof til et begrænset tidsrum.

Russisk kontrolleret

Energoatom melder i øvrigt, at den femte og sjette reaktor på værket vil overgå til en såkaldt kold tilstand. Selskabet har tidligere kaldt det en sikkerhedsforanstaltning, når en reaktor sættes i kold tilstand. Det betyder, at temperaturen sænkes i reaktoren.

Værket blev i marts overtaget af russiske styrker og er stadig under russisk kontrol, men det er ukrainske ansatte, der står for den daglige drift.

Den højspændte situation har påkaldt sig international opmærksomhed.

”Ukraines evne til at stå for atomkraftværket Zaporizjzjas sikkerhed er markant svækket af den russiske besættelse og Rosatom-repræsentanternes indblanding i værkets drift,” står der i en meddelelse fra Energoatom ifølge Yahoo News. Rosatom er et statsligt russisk atomselskab.

Zaporizjzja er Europas største atomkraftværk og har seks reaktorer. Før invasionen havde det 11.000 ansatte, og atomkraftværket står normalt for en femtedel af Ukraines årlige elproduktion.

Torsdag er der i en række områder af Ukraine blevet meldt om angreb. Ukrainsk infrastruktur - ikke blot atomkraftværket - har været mål for flere russiske angreb den seneste tid. Det har blandt andet ført til strømafbrydelser og problemer med vandforsyningen i hovedstaden Kyiv.

FN-atomchef: Vi så det vi skulle på ukrainsk atomkraftværk

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

EU-Kommissionen har fredag officielt kategoriseret Temu som en "meget stor online platform", der dermed skal leve op til en række strammere regler. | Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix

Temu kommer under skrappere EU-regler

For abonnenter