Helle Thorning-Schmidt stopper i Red Barnet

Helle Thorning-Schmidt forlader sit job. Hun ønsker at indlede en professionel bestyrelseskarriere.
Helle Thorning-Schmidt. | Foto: 3GF
Helle Thorning-Schmidt. | Foto: 3GF
AF RITZAU

Helle Thorning-Schmidt stopper til sommer som direktør for det internationale Red Barnet for at indlede en bestyrelseskarriere.

Det oplyser Red Barnet i en pressemeddelelse.

Tidligere fredag er det kommet frem, at den tidligere statsminister har sagt ja til at blive indstillet til Vestas' bestyrelse.

Red Barnet skriver, at Thorning-Schmidt er blevet indstillet til "en række bestyrelsesposter i store internationale virksomheder". Desuden ønsker hun at dedikere mere tid til arbejdet i en række europæiske og globale tænketanke, lyder det.

"Det har været et privilegium at arbejde sammen med dedikerede kolleger over hele verden, hvor vi i fællesskab har arbejdet for at reformere og modernisere Save the Children (Red Barnet, red.). Jeg kommer til at savne alle," udtaler Thorning-Schmidt i pressemeddelelsen.

"Jeg har valgt at forlade min stilling, fordi jeg har fået en fantastisk mulighed. Jeg ønsker at have en mere fri rolle, hvor jeg kan beskæftige mig med internationale forhold i en række europæiske og globale tænketanke."

Helle Thorning-Schmidt ventes at tiltræde Vestas' bestyrelse i april.

Helle Thorning-Schmidt har erfaring fra både EU-Parlamentet, hvor hun sad i fem år fra 1999.

I 2005 blev hun valgt ind i Folketinget og blev kort efter formand for Socialdemokratiet, hvor hun sad som statsminister fra 2011 til 2015, inden hun mistede magten til Lars Løkke Rasmussen (V).

/ritzau/

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også