PolicyWatch

Kommende Dansk Erhverv-direktør bliver nyt bestyrelsesmedlem hos Altinget

Kommende direktør i Dansk Erhverv er blevet valgt ind i bestyrelsen hos netmediet Altinget.

Betina Hagerup træder ind i bestyrelsen hos Altinget. | Foto: KMD/PR

Betina Hagerup skal ikke bare starte på et nyt arbejde 1. september, nu skal hun også starte i en ny bestyrelse.

I juni stod det nemlig klart, at Betina Hagerup skifter fra stillingen som direktør for strategi, teknologi og kommunikation i it-virksomheden KMD til jobbet som direktør med ansvar for markedsområdet i erhvervorganisationen Dansk Erhverv.

Nu bliver Betina Hagerup så også valgt ind i bestyrelsen hos netmediet Altinget, hvor hun overtager pladsen fra Christian Peytz, ejerleder i Peytz & Co.

"Christian Peytz erstattes af Betina Hagerup, der er på vej til at tiltræde som medlem af Dansk Erhvervs direktion. Betina Hagerup er 58 år og cand.merc. med speciale i virksomheders internationalisering. Hun var direktør for Erhvervsstyrelsen 2012-17 og senest Executive Vice President i KMD," skriver Altinget.

I samme ombæring har Altinget afskediget koncerndirektør Per Mikael Jensen, der har en fortid som adm. direktør på TV 2, adm. direktør i Metro International og som særlig rådgiver i Liberal Alliance.

Mere fra PolicyWatch

Bredt flertal vil af med gas fra 2035 grundet Rusland

Rusland har for stor indflydelse, og derfor vil bredt flertal i Folketinget med gas fra 2035 ifølge ny aftale. Dansk Fjernvarme glæder sig over aftalen. Men det skorter med hjælp til landets boligejere, lyder det. (Opdateret)

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier