PolicyWatch

Danmark topper liste over økonomier der har klaret corona bedst

Lektor har svært ved at se, at den danske økonomi kunne have gjort det meget bedre under pandemien.

Når man sammenligner Danmark med andre lande på fem økonomiske parametre under pandemien, klarer vi os god. | Foto: Marie Ravn/JPA

Coronapandemien ramte i den grad verdensøkonomien, da den i 2020 tog fart. Men mange steder er man allerede godt på vej tilbage, og det gælder ikke mindst her i landet.

Senest har magasinet The Economist placeret Danmark øverst på en liste over de økonomier, som har klaret sig bedst under pandemien.

På listen er Danmark blevet sammenlignet med 22 andre lande, som alle er ret velstående medlemmer af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD).

Listen er baseret på udviklingen i bruttonationalproduktet, investeringsniveauet, indkomsterne, den offentlige gæld og aktiemarkederne under pandemien.

Birthe Larsen, der er lektor i økonomi på CBS, er enig i listens konklusion – nemlig, at Danmark har klaret sig godt gennem pandemien.

"Det er en kombination af mange forskellige ting, der gør, at Danmark ligger øverst. Men der er elementer i den danske økonomi, som tit bliver overset, og som har bidraget til den gode placering," siger hun.

"Blandt andet har vi i Danmark en meget høj digitaliseringsgrad, hvilket har betydet, at vi hurtigt har kunnet få hjælpepakkerne ud," fortsætter hun.

Lektoren peger også på en række andre elementer, der har været en fordel for Danmark.

Blandt andet mener Birthe Larsen, at lønkompensationsordningen har gjort meget for den danske økonomi.

Og derudover peger hun på, at vi har holdt samfundet relativt åbent sammenlignet med andre lande og ret hurtigt har indgået aftaler om hjælpepakker.

"Men det er svært at give en udtømmende liste over de relevante faktorer. Det kan også have haft en betydning, at medicinalindustrien er så vigtig i Danmark, og at der netop har været efterspørgsel på medicin under pandemien," siger hun.

Også andre nordiske lande klarer sig godt på The Economists liste.

Således ligger også Norge og Sverige helt i toppen.

Omvendt er store europæiske økonomier som den britiske, tyske og italienske meget længere nede på listen. Spanien er bundskraberen, mens USA ligger nummer ti.

Risikofaktorer i den danske økonomi lige nu er inflationen og manglen på arbejdskraft på visse områder, vurderer Birthe Larsen:

"Men i forhold til pandemien er det svært at forestille sig, at man kunne have gjort det meget bedre, især når man sammenligner med andre lande," siger hun.

Velpolstrede virksomheder har tilbagebetalt den første milliard kroner i statslige coronalån

Rekordhøj beskæftigelse udbygges med endnu 13.000 i job

Mere fra PolicyWatch

Ørsted tvinges til at udskyde kulstop

Regeringen beordrer Ørsted til at holde tre kul- og oliefyrede kraftværker i drift frem til 2024. Energiselskabet fastholder mål om CO2-neutralitet i 2025.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

PolicyWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier