Akademikere og studerende: Lavere dimittendsats straffer de unge
I en ny politisk aftale indgået fredag af regeringen og fire partier nedsættes dagpengesatsen for nyuddannede dimittender under 30 år, der ikke er forsørgere, til 9514 kroner efter de første tre måneders dagpenge.
Formålet med aftalen er, at den skal øge arbejdsudbuddet i en tid, hvor mange virksomheder aktuelt mangler arbejdskraft.
Bag den politiske aftale står De Radikale, Dansk Folkeparti, SF og Kristendemokraterne. Aftalen vil øge beskæftigelsen med 12.000 personer ifølge Finansministeriet
Men en lavere dagpengesats for dimittender rammer helt forkert, da det blandt andet kan betyde, at de unge ikke længere ser pointen i at være medlem af en a-kasse.
Det mener Camilla Gregersen, der er formand for fagforeningen DM, der tidligere hed Dansk Magisterforening.
"Hvis de studerende ikke længere melder sig ind i a-kasser, fordi dagpengesatsen er for lav, vil det ødelægge hele fødekæden i dagpengesystemet," siger hun.
I aftalen fremgår det også, at dimittendsatsen for nyuddannede over 30 år nedsættes til 12.018 kroner. Samtidig forkortes dimittenders dagpengeperiode fra to år til et år.
Ifølge Camilla Gregersen hjælper det ikke at sætte dagpengesatsen ned, fordi et af de store problemer er, at arbejdsgiverne ikke er villige til at give dimittenderne deres første arbejde.
I stedet burde der prioriteres penge til at matche arbejdspladserne med dimittenderne. Det vil skabe langt bedre muligheder for at få de nyuddannede ud på arbejdsmarkedet, mener Camilla Gregersen
"Det er ikke en gruppe, som mangler motivationen, og når de først har landet deres første arbejde, er det ofte en gruppe, som er meget attraktiv på arbejdsmarkedet. Derfor giver det ikke mening at straffe de unge," siger hun.
Det er Julie Lindmann, som er tiltrædende forperson i Danske Studerendes Fællesråd, enig i.
Hun mener, at den nye aftale er et angreb på de nyuddannedes levegrundlag, da den vil betyde, at mange dimittender vil opleve et væsentligt dyk i indkomsten, fordi mange har haft et studiejob ved siden af SU.
Derudover mener hun, at det er en et kendt dagsorden, at det er de unge, der skal stå med regningen, hver gang regeringen savner indtægter.
"Det er en helt vildt ærgerlig diskurs, der bliver ved med at være om, at de unge er særligt dovne, og at man derfor er nødt til at indføre økonomiske konsekvenser for at få de unge i arbejde."
"Men det er jo ikke sandt. Dimittenderne vil rigtig gerne i arbejde. Selvfølgelig vil man ud og bruge den uddannelse, som man lige har brugt helt vildt langt tid på at tilegne sig," siger Julie Lindmann.
