88 procent flere ledige stillinger i det private end før corona

Antallet af ledige stillinger i den private sektor er i fjerde kvartal 2021 steget til det højeste nogensinde.
Dette er et tegn på et meget varmt arbejdsmarked, siger Steen Nielsen, vicedirektør i Dansk Industri | Foto: Finn Frandsen
Dette er et tegn på et meget varmt arbejdsmarked, siger Steen Nielsen, vicedirektør i Dansk Industri | Foto: Finn Frandsen
af ritzau

Gennem noget tid har virksomheder beklaget sig over, at de ikke har kunnet finde nok arbejdskraft. Det problem bliver bekræftet af tal fra Danmarks Statistik, der viser, at antallet af ledige stillinger i den private sektor er højere end nogensinde før.

Tallene går til og med fjerde kvartal 2021. Derfor kan der være sket ændringer siden.

Ifølge tallene steg antallet af ledige stillinger i den private sektor med 5700 til 66.100 i fjerde kvartal 2021. Det var femte kvartal i træk med stigninger.

I Dansk Industri, landets største erhvervsorganisation, konstaterer vicedirektør Steen Nielsen, at der aldrig før har været flere ledige stillinger i Danmark.

”Det er endnu et tegn på et meget varmt arbejdsmarked, hvor mange virksomheder har svært ved at finde de medarbejdere, de har brug for,” siger Steen Nielsen.

Sammenligner man fjerde kvartal 2021 med første kvartal 2020, så er der i den mellemliggende periode kommet 88 procent flere ledige stillinger. Med andre ord er der 88 procent flere ledige stillinger i dag end før covid-19.

Ledigheden er steget for første gang i lang tid

Beskæftigelsen tager fortsat til - men nu i lavere tempo

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også