Statsrevisorer: Dårligt tilsyn og mange fejl på handicapområdet

Det er bekymrende, at Ankestyrelsen har omgjort mere end en tredjedel af klager siden 2013, siger revisorer.
Foto: Ivan Boll
Foto: Ivan Boll
AF RITZAU

Der har været et utilfredsstillende tilsyn med kommunernes forvaltning af handicapområdet fra Sundheds- og Ældreministeriet.

Sådan lyder kritikken fra Statsrevisorerne mandag i en beretning.

Det utilfredsstillende tilsyn og "mange fejl" i kommunernes forvaltning betyder, at "der er en øget risiko for, at borgere med handicap ikke modtager de ydelser, som de er berettigede til efter serviceloven".

Konkret drejer det sig om kommunernes forvaltning af servicelovens bestemmelser, der "i mange tilfælde" ikke overholder loven.

Statsrevisorerne finder det bekymrende, at Ankestyrelsen har omgjort kommunernes afgørelser i mere end en tredjedel af dens sager fra 2013-2021.

I 2020 behandlede Ankestyrelsen knap 8000 klagesager. 37 procent af dem blev omgjort, fordi "kommunerne ikke har overholdet gældende regler og love på området".

Folketinget opfordres nu til at overveje, om der er strukturelle problemer bag de "åbenbart tilbagevendende problemer".

I serviceloven skal børn og voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne tilbydes støtte. Det kan eksempelvis være personlig hjælp, omsorg og pleje, genoptræning eller botilbud.

Det er særligt i sager der vedrører hjælp til forældre til børn med handicap, visitation af borgere til tilbud og i sager vedrørende brug af magtanvendelse, at Ankestyrelsen finder mange fejl.

Kritikken fra Statsrevisorerne er en såkaldt middel kritik. Det er den tredjeskarpeste kritik på karakterskalaen, der går fra positiv kritik til skarpeste kritik.

På baggrunden af beretningen indkalder løsgænger Karina Adsbøl nu social- og ældreminister Astrid Krag (S) til et samråd.

Det tidligere DF-medlem og nuværende næstformand for Social- og Ældreudvalget mener, at beretningen "desværre" ikke er overraskende.

"Jeg synes, at ministeren har svigtet handicapområdet. Ministeren skal redegøre for, hvordan hun vil sikre en genopretning af handicapområdet," siger Karina Adsbøl i en skriftlig kommentar.

Sampension-kunde klager over voldsomt tab på markedsrenteprodukt

Danske Bank får medhold i sag om negative renter 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

EU-Kommissionen har fredag officielt kategoriseret Temu som en "meget stor online platform", der dermed skal leve op til en række strammere regler. | Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix

Temu kommer under skrappere EU-regler

For abonnenter