Lønstigninger følger ikke med priser: Du får mindre for pengene

Det kommer ifølge økonom til at kunne mærkes i de danske hjem, når priserne stiger mere end lønningerne.
På trods af coronakrise og inflation har danskere generelt passet godt på deres penge, siger Louise Aggerstrøm Hansen, chefanalytiker i Danske Bank. | Foto: Niels Christensen
På trods af coronakrise og inflation har danskere generelt passet godt på deres penge, siger Louise Aggerstrøm Hansen, chefanalytiker i Danske Bank. | Foto: Niels Christensen
af ritzau

Priserne er det seneste år steget i et tempo, hvor lønningerne ikke kan følge med. Dermed oplever danske lønmodtagere et fald i, hvad de kan købe for deres løn. Og det er i en størrelsesorden som ikke er set lignende de seneste mange år.

Det kommer til at kunne mærkes ude i de danske hjem, forklarer Louise Aggerstrøm Hansen, der er privatøkonom og chefanalytiker i Danske Bank.

”Det vigtige er, hvad man kan få for den løn, man får. Er inflationen høj, får man mindre for pengene, og lige nu er vi i en situation, hvor priserne stiger væsentligt mere, end lønningerne gør. Det betyder, at vi som danskere i gennemsnit bliver fattigere,” siger hun.

Lyntal over lønudviklingen fra Dansk Arbejdsgiverforening indikerer, at lønningerne steg med 3,4 procent i andet kvartal i forhold til samme tidspunkt sidste år. Men når inflationen ramte 8,2 procent i juni, betyder det et fald på mere end fire procent.

Man skal langt tilbage, før man finder et lignende fald, forklarer Louise Aggerstrøm Hansen.

”Jeg har data for lønninger tilbage til starten af 1990’erne, og der har vi ikke set noget lignende. Sidst vi havde reallønsfald var i 2012, og der faldt det med omkring en procent i kølvandet på finanskrisen,” siger hun og tilføjer:

”Nu ser vi et fald på omkring fire procent. Det er meget voldsomt, og der er ingen tvivl om, at det kan mærkes ude i de danske hjem. Mange danskere er begyndt at lave væsentligt hårdere prioriteringer.”

Særligt når det kommer til dagligvarer, begynder mange at vælge billigere alternativer, forklarer Danske Bank-økonomen.

”Hvis ikke man tilpasser sin adfærd, vil nogle opleve i praksis, at pengene ikke rækker. Der er ingen tvivl om, at folk bytter nogle af de luksusvarer, som de måske også har vænnet sig til at købe under corona, ud med billigere varer.”

Mange har levet fornuftigt

Louise Aggerstrøm Hansen ser dog et lyspunkt, og det er, at mange danskere har passet godt på deres penge både under og efter coronakrisen.

”Mange har levet fornuftigt og ikke over evne. Op til finanskrisen brugte folk flere penge, end de havde. Men danskerne har været ret snusfornuftigt i forhold til at sætte penge til side.”

”Det gør, at der er noget mere at stå imod med,” siger hun.

Beregninger fra Arbejdernes Landsbank viser, at prisstigningerne betyder, at en helt almindelig børnefamilie skal have op imod 35.000 kroner ekstra op ad lommen for at købe det samme som sidste år.

Inflationen tager det største hop i 39 år

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

EU-Kommissionen har fredag officielt kategoriseret Temu som en "meget stor online platform", der dermed skal leve op til en række strammere regler. | Photo: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix

Temu kommer under skrappere EU-regler

For abonnenter