Aalborg vil dele ud af overskydende fjernvarme
Aalborg Kommune forventer at stå med en udfordring af den bedre slags i fremtiden. For flere leverandører af varme til den lokale forsyning kommer til at give mere varme, end der skal bruges i kommunen. Det kommer blandt andet fra et PTX-anlæg nær Nordjyllandsværket, skriver Nordjyske.
”Vi kommer i perioder til at have mere varme, end vi selv kan bruge i kommunen, så derfor begynder vi også at kigge ud over kommunegrænsen i forhold til at sige, om der er andre, vi kan forsyne og på den måde give dem en større forsyningssikkerhed, nogle lavere priser og et grønnere regnskab,” siger borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S)
Aalborg Forsyning er for nuværende i gang med en tilslutningskampagne med Nørhalne i Jammerbugt Kommune, mens forsyningen også er i dialog med Støvring.
Relaterede artikler:
Klimarådet: Fjernvarme skal udrulles hurtigere
For abonnenter
Politikere kræver datacentre tilkoblet fjernvarmenettet
For abonnenter