Andelen af studerende, der dropper ud af universitetet er steget markant, siden fremdriftsreformen blev indført i 2014.

Reformen har fået nedbragt de lange studietider med seks en halv måned, oplyste Uddannelses- og Forskningsministeriet i slutningen af august.

Men antallet af studerende, der er droppet ud, er samtidig steget fra 29 procent i 2014, hvor fremdriftsreformen blev indført, til mere end 35 procent sidste år.

Det viser et notat fra ministeriet ifølge Information.

Det svarer til en stigning på 20 procent. Universitetsrektorer og eksperter ser politiske tiltag som fremdriftsreform og uddannelsesloft som vigtige årsager til det stigende frafald.

"Der er ingen tvivl om, at fremdriftsreformen har haft meget gennemgribende konsekvenser for universiteterne, så det er oplagt, at den kan være en del af forklaringen," siger seniorkonsulent Bjarke Tarpgaard Hartkopf, der står bag flere frafaldsundersøgelser på Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), til Information.

EVA har ikke undersøgt, om der er sammenhæng mellem frafald og politiske tiltag som fremdriftsreform og uddannelsesloft.

Men det har Jan Thorhauge Frederiksen, lektor i pædagogik på Københavns Universitet. Fra 2012-2016 har han fulgt cirka 1400 studerende på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling og spurgt ind til årsagerne til frafald.

Undersøgelsen viser, at de forskellige reformer er med til at fremskynde de studerendes beslutning om at droppe ud.

Også på de tekniske og naturvidenskabelige fag, er frafaldet steget meget de seneste år. Det viser Danske Universiteters opgørelse. 

Frafaldet på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) lå sidste år til 37 procent. Det højeste tal, universitetet nogensinde har registreret.

Anders Bjarklev, der er formand for Danske Universiteter og rektor på DTU, mener, at det stigende frafald burde føre til, at politikerne dropper fremdriftsreform og uddannelsesloft.

"Reformerne er medvirkende årsag til det alt for høje frafald," siger han til Information.

Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) erkender over for Information, at fremdriftsreformen og andre politiske tiltag kan have en indvirkning på de studerendes adfærd og dermed frafaldet.

Han siger om uddannelsesloftet, at "der er sund logik i, at vi har en gruppe på cirka 1000 personer, som ikke kan tage nummer to uddannelse, og at vi i stedet bruger pengene på folk, der ikke har en uddannelse."

"Men det er frustrerende, at det skal lægge et låg over hele uddannelsessystemet, hvor mange studerende føler, at vi har begrænset dem. Derfor anerkender jeg fuldt ud, at de reformer kan have en effekt," lyder det.

SF's uddannelsesordfører, Jacob Mark, mener, at det øgede frafald kalder på at droppe presset på de unge.

"Jeg tror, at de unge studerende er mere pressede, end de har været i mange år - dels på grund af fremdriftsreformen, der har handlet om hurtighed og mere hurtighed."

"Og så har man også indført et tåbeligt uddannelsesloft, som vi ved, får flere til at falde fra, fordi flere vælger at droppe ud lige inden de skal aflevere deres bachelor, fordi de er bange for, at de bliver ramt af loftet," siger han til Ritzau.