Dansk Erhverv stævner kommuner for at forbigå private i udbud

Tre kommuner bliver stævnet af Dansk Erhverv, der mener, at kommunerne har forbigået private aktører i udbud for selv at løse opgaven.
Adm. direktør i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen | Foto: Ritzau Scanpix/Philip Davali
Adm. direktør i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen | Foto: Ritzau Scanpix/Philip Davali

Holstebro, Lemvig og Struer Kommuner driver selv deres fælles hjælpemiddelcentral, men private virksomheder mener, at de burde have vundet opgaven, da den var i udbud.

Det skriver Børsen.

De tre kommuner har annulleret udbuddet for i stedet selv at stå for driften, men Dansk Erhverv mener, at kommunerne har brudt loven ved på et usagligt grundlag at afvise de private virksomheder. Erhvervsorganisationen har derfor rejst sagen i Klagenævnet for Udbud.

"Vi har ikke tidligere rejst sager som den her, men det er så vigtig og principiel en sag, at vi gør det nu. Det er for nemt for kommunerne at hævde, at de har ret og bare hjemtage, når vi kan dokumentere sort på hvidt, at de private bydere er væsentligt billigere," siger adm. direktør i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen, til Børsen.

Dansk Erhverv mener at kunne bevise, at virksomhederne kunne løse opgaven billigere end kommunerne. Men Holstebro Kommune afviser beskyldningerne.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også