Selv om antallet af danske arbejdspladser sidste år strøg forbi den seneste rekord fra april 2008, er der i dag færre ansatte i industrien, byggeriet og finans- og forsikringsbranchen. 

Det viser et notat fra Beskæftigelsesministeriet.

Det gælder især industri- og forsyningsvirksomheder, der sammenlignet med 2008 - inden finanskrisen ramte Danmark - har 70.411 færre ansatte. 

Hos Dansk Industri forklarer cheføkonom Morten Granzau Nielsen, at faldet især kan forklares med finanskrisen, der tvang virksomhederne til store nedskæringer. 

Desuden er industrien en branche, der gør brug af automatisering - herunder robotter. 

De seneste år har der igen været en stigning i antallet af job i industrien, i takt med at økonomien er blomstret op.

Alligevel skal man ikke forvente, at industrien kommer til at fylde lige så meget, når man ser på antallet af job, som for eksempel 10 eller 20 år siden. 

"Industrien er en af de brancher, der er bedst til at blive mere effektiv. Branchen er rigtig god til at implementere ny teknologi og nye måder at producere på."

"Det betyder, at industrien som følge af en stigende produktivitet kan levere det samme med færre og færre ansatte," siger Morten Granzau Nielsen.

Det offentlige fører

Samlet er der flere ansatte i syv ud af ti brancher end i 2008. Det offentlige fører an med 43.423 flere ansatte. 

Samtidig er der 35.851 flere i branchen erhvervsservice, der dækker over alt fra rengøringsassistenter til advokater, konsulenter og vagter. Transport og handel har 25.611 flere ansatte.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) mener, at ændringerne er udtryk for et dynamisk arbejdsmarked. 

Han ser ny teknologi og robotter som en gevinst - og ikke en trussel - for dansk økonomi, men mener dog samtidig, at det stiller store krav til omstillingsparathed.

Omkring 300.000 job er ifølge konsulentvirksomheden McKinsey i farezonen for at blive overtaget af robotter.

Troels Lund Poulsen ser derfor særligt et behov for at sikre, at dem uden uddannelser ikke bliver tabt på perronen. 

"Vi har især fokus på dem med færrest kompetencer - de ufaglærte. Det er den gruppe, vi skylder at gøre en særlig indsats for." 

"De har en udfordrende tid, hvis de ikke bliver hjulpet videre," siger han. 

Han henviser til, at der i regeringens trepartsaftale med arbejdsmarkedets parter er afsat 2,5 milliarder kroner til efter- og videreuddannelse.