"Klimaforandringer handler ikke om at redde pandaer og isbjørne – det handler om at redde investorerne"

Klima står højt på den politiske dagsorden i både Danmark, EU og FN. Det skal erhvervslivet tage til sig, lyder det fra to forskere og en lektor. Hvis ikke virksomhederne er i stand til at blive grønne, må de i sidste ende dreje nøglen om, lyder det.
Foto: Ritzau Scanpix/USGS via AP/Brian Battaile
Foto: Ritzau Scanpix/USGS via AP/Brian Battaile
AF PETER SØNDERGAARD OG ALBERT RØNNING-ANDERSSON

Danske virksomheder kan lige så godt vænne sig til, at de skal omstille sig til en verden, hvor naturkatastrofer, tørke og politiske vinde skaber en masse uforudsigelighed, der skal tages højde for.

Gør virksomhederne ikke det i tilstrækkelig grad, vil pengestrømmen fra investorer tørre ind, og så må nøglen i sidste ende drejes om.

Så kontant er udmeldingen fra Hans Sanderson, seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab ved Aarhus Universitet.

"Det er er i stigende grad uacceptabelt for investorerne, at de ikke kan se de klimarisici, som virksomhederne investerer i, har. Lige nu er 30 pct. af alle værdier, der er på verdensmarkedet, i risiko for markante fald på grund af klimaforandringerne. Det er uacceptabelt for investorerne," siger Hans Sanderson til PolicyWatch.

"Så klimaforandringerne handler ikke om at redde pandaer og isbjørne. Det handler om at redde investorerne. At man så samtidig kan redde isbjørne og pandaer er en fin sidegevinst," fortsætter han.

Højt på den politiske dagsorden

Klimaudfordringer har i årevis været på den politiske dagsorden, og på det seneste er temaet hoppet helt op som et af de vigtigste emner for både politikere og befolkningen.

Flere meningsmålinger har på det seneste vist, at klimadagsordenen står højt på dagsordenen hos vælgerne - både til det kommende folketingsvalg og det kommende valg til Europaparlamentet.

I efteråret kom regeringen med et klimaudspil, der skal føre Danmark en del af vejen i forhold til at leve op til EU's krav om, at den danske CO2-udledning skal sænkes med 39 pct. i 2030 i forhold til 2005.

Kravet er udledt af Paris-aftalen fra COP21 i 2015. Derudover har man i FN i 2015 lavet de 17 verdensmål, som også blandt andet handler om "bæredygtig energi" og at FN-landene skal "handle hurtigt for at bekæmpe klimaforandringer og deres konsekvenser."

Under klimatopmødet COP21 i Paris i 2015 indgik 196 lande en aftale om at reducere CO2-aftrykket. | Foto: Ritzau Scanpix/AP/Francois Mori
Under klimatopmødet COP21 i Paris i 2015 indgik 196 lande en aftale om at reducere CO2-aftrykket. | Foto: Ritzau Scanpix/AP/Francois Mori

Senest i denne uge har et borgerforslag været til afstemning i Folketinget. Borgerforslaget, som mere end 66.000 danskere har underskrevet, vil pålægge Folketinget at udarbejde en klimalov med bindende mål for CO2-reduktionen.

Selvom både regeringen og DF stemte imod borgerforslaget er der opbakning til, at de danske klimamål skal omdannes fra de nuværende målsætninger til egentlig nedskrevet lov.

Klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) lovede under debatten, at regeringen – hvis den fortsætter efter valget – vil lade sig inspirere af borgerforslaget, når der skal udarbejdes en klimalov. De Konservative ønsker en form for trepartsforhandlinger om en klimalov med bl.a. erhvervslivet, der skal føre til femårige delmål for CO2-reduktionen.

Opmærksom på to ting

Ofte har politikere og erhvervsledere pointeret, at erhvervslivet kan tjene penge på at finde løsninger til en grønnere klode, men selv de virksomheder, der ikke leverer grønne løsninger, skal også vænne sig til at tage klimadagsordenen til sig. Gør de ikke det, forsvinder de nemlig, påpeger Hans Sanderson.

"Der er to ting, virksomhederne skal være opmærksomme på, hvis de skal undgå økonomiske tab i forbindelse med klimaforandringer. Det ene er de fysiske risici. Altså oversvømmelser og storme og så videre. Det andet er de politiske risici, hvor hele samfundet omstiller sig. Vi skal f.eks. i EU udfase CO2 fra vores energisektor og industrielle sektor med 85 pct. frem mod 2050. Det bliver formentlig strammet yderligere," siger Hans Sanderson og fortsætter:

"Der er ca. 100 store globale virksomheder som står for over 70 pct. af de globale industrielle CO2 udledninger – dem bør man som rigtig langsigtet investor overveje en ekstra gang om man skal investere i. Politisk set skal virksomheder, der ikke er den del af den grønne og bæredygtige omstilling mht. CO2, rent faktisk snarest lukke, hvis de skal leve op til de politiske krav, så vi kan nå Paris-aftalens mål og holde den globale temperaturstigning under 1,5 grader."

Virksomheder tager bæredygtighed til sig

At virksomhederne allerede i dag tager den grønne dagsorden alvorligt bliver bekræftet af en undersøgelse fra Dansk Industri, som 489 erhvervsledere har deltaget i.

Den viser, at ni ud af ti danske virksomheder arbejder med bæredygtig forretning: 93 pct. af de adspurgte virksomheder har således i forskellig grad introduceret konkrete bæredygtighedstiltag, mens 94 pct. har fokus på at forfølge nye forretningsmuligheder, der forbedrer deres sociale og miljømæssige indvirkninger på samfundet.

"Flere og flere virksomheder arbejder med bæredygtighed som en central del af deres udtryk, da det giver dem et godt omdømme ud over det rent økonomiske og dermed skaber en positiv stemning overfor deres interessenter," forklarer Kim Lilholt Ruggaard, ekstern lektor og forsker i strategisk kommunikation vedrørende bæredygtighed i virksomheder på Aarhus Universitet.

At klima ikke kun er på den politiske, men også på erhvervslivets dagsorden bliver også bekræftet af Steen Vallentin, der er lektor og centerleder på CBS Sustainability:

"Vi er vidne til en akut bevidsthed om klima, klimaforandringer og CO2-udslip. Den cirkulære måde at tænke og præsentere sig selv på er helt oppe i tiden og en af de mest markante trends, vi længe har været vidne til i erhvervslivet," siger han.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også