Hvad bliver det næste lokomotiv i dansk økonomi? Hvordan opstår det næste Lego, Mærsk eller Novo Nordisk? De spørgsmål sidder Falck-topchef Jakob Riis i øjeblikket og grubler over som ny formand for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, der blev nedsat i december 2018.

En af de helt centrale opgaver for Jakob Riis og resten af bestyrelsen bliver at identificere 10-12 styrkepositioner i dansk erhvervsliv. De skal fra 2021 danne grundlag for nye erhvervsklynger og innovationsnetværk, der skal have statslige forsknings- og udviklingsmidler i ryggen.

I dag er der næsten 50 erhvervsklynger og innovationsnetværk i Danmark afhængigt af opgørelsesmetoden. Derfor udestår store spørgsmål som klyngernes geografiske placering, og hvilke brancher der skal satses på. Inden for flere industrier er der i dag endda flere forskellige klynger spredt rundt omkring i landet.

Hvordan fremtidens klyngelandskab skal tegnes, får Jakob Riis afgørende indflydelse på i de kommende måneder.

"Vi skal tænke Danmark som ét land, og indsatserne skal være landsdækkende. Det er altafgørende. Vi har hverken råd eller plads til at forlade den præmis, for så ryger kvaliteten, udsynet, den kritiske masse og kvaliteten," siger Jakob Riis.

Lytter til virksomhederne

I løbet af april og maj er han i tæt dialog med virksomheder og erhvervsorganisationer, erhvervshuse, klynger, uddannelsesinstitutioner og fagbevægelsesrepræsentanter, sideløbende med at han og erhvervsfremmebestyrelsen arbejder på et foreløbigt strategiudkast for dansk erhvervsfremme, der skal ligge klar senere på året og endeligt vedtages inden udgangen af 2019.

"Jeg kommer til at lytte til virksomhederne igennem det her og i mindre grad til alle aktørerne i systemet, som selvfølgelig vil gennemleve en forenkling, konsolidering og en styrkelse af området, hvor vi kommer til at arbejde mere sammen og i mindre grad have alle mulige fragmenterede egne initiativer," siger Jakob Riis, der understreger, at det vigtigste for ham er, at virksomhederne kommer til at mærke fremskridt i erhvervsfremmeindsatsen.

Den store omvæltning af det danske erhvervsfremmesystem er en konsekvens af den erhvervsfremmereform, regeringen og Dansk Folkeparti blev enige om i slutningen af maj 2018. Reformen banede vejen for den nye centrale erhvervsfremmebestyrelse, der får hovedsæde i Silkeborg. Bestyrelsen har overtaget ansvaret fra de regionalt forankrede vækstfora, der hidtil har haft ansvaret for at uddele erhvervsfremmemidler.

Samtidig blev det besluttet, at den danske klyngeindsats skal konsolideres for at undgå overlap og spare penge på dobbeltadministration. Når reformen er fuldt indfaset, modtager kun etablerede 10-12 klynger og et mindre antal start up-klynger offentlig finansiering.

"Jeg synes, det er vigtigt også at have en lokal tilstedeværelse. Men det behøver man ikke gøre ved at sætte alle mulige organisationer og kontorer op. I Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse holder vi møder forskellige steder i Danmark, og vi bevæger os rundt i landskabet. Der har indtil videre været en meget tæt dialog med lokale aktører, som fortsætter."

Reform har skabt usikkerhed

Reformen har skabt en usikkerhed hos klyngenetværk rundt omkring i landet, der har efterlyst klare informationer om, hvilke kriterier den nye erhvervsfremmebestyrelse vil lægge vægt på, da det bliver afgørende for at modtage offentlige midler. I korridorerne tales der sågar om en decideret "klyngekamp".

"Vi gerne vil undgå, at der er flere parter i systemet, der har serveret og kan lancere forskellige initiativer, fordi så risikerer man i virkeligheden at udvande mulighederne. Vi skal sikre højst mulig kvalitet, og det gør vi blandt andet ved at samle tingene et sted."

"Vi går efter styrkepositionerne, og det gør bare, at vi står klarere i landskabet, at virksomhederne nemmere kan orientere sig, og vi får en mere effektiv brug af de offentlige midler, så de ikke går til dobbeltadministration," siger Jakob Riis.

Tre faktorer bliver afgørende

Jakob Riis er af gode grunde forsigtig med at italesætte, hvilke industrier og brancher han ser som de vigtigste styrkepositioner i dansk erhvervsliv.

Der tegner sig dog et billede af, at erhvervsfremmebestyrelsen kommer til at lægge vægt på i hvert fald tre afgørende faktorer.

Klyngeindsatserne skal i højere grad være landsdækkende end i dag. Det betyder, at det vil være et krav, at klyngens aktiviteter skal være tilgængelige for virksomheder i hele landet. Derudover skal klyngerne repræsentere brancher med en høj grad af innovation inden for produkter og forretningsudvikling, og for det tredje skal der være tale om industrier, hvor Danmark konkurrerer på det internationale marked.

"I forhold til styrkepositionerne kommer vi til at kigge på forretningens størrelse, indtjeningsevne og om der er et potentiale, der rækker ud over Danmark. Det er klart, at styrkepositioner alt andet lige er mere attraktive, hvis de også kan eksportere ud af den danske økonomi og derved også bringe penge ind," siger Jakob Riis.

Komparative fordele

Styrkepositioner er også mere attraktive, hvis de udnytter nogle områder, der er særegne ved Danmark, og som giver komparative fordele i forhold til andre markeder, forklarer Jakob Riis. Og så skal de kunne levere fra dag et.

"Det underliggende, vigtige budskab er, at vi også kommer til at kigge på, hvor styrkepositionerne er her og nu – de skal have en tyngde og en indtjening."

"Selvfølgelig kigger man også på potentialet, men vi kommer til at være meget datadrevne. Det er vigtigt, at vi reelt kan se tyngden i tingene, og at det ikke er noget, der ligger langt ude i fremtiden, hvis alt lykkedes og udviklingen fortsætter og så videre. Potentiale alene gør det altså ikke," siger Jakob Riis.

Jakob Riis oplever, at han møder en enorm entusiasme og vilje til at parkere særinteresser og skabe fælles løsninger på tværs af landet.

"Vi arbejder i et meget, meget højt tempo og med en enorm energi på den her opgave. Med store opgaver, som indebærer en masse kompleksitet, som den her opgave er, skal man være utålmodig for at se fremskridt, men man skal også være klar over og være realistisk omkring, at de systemer, vi gerne vil se, kommer til at vokse frem over de næste par år."