Carsten Clement, koncerndirektør i rengørings- og servicevirksomheden Forenede, er godt og grundigt træt af, at kommunerne tøver med at konkurrenceudsætte opgaver inden for visse opgaveområder.

"Konkurrenceudsættelsen af opgaver inden for især plejecentre er gået helt i stå. Der har ikke været udbudt et nyt plejecenter siden 2015. Der er omkring 800 plejecentre i Danmark, men kun 12 af dem har været konkurrenceudsat," siger Carsten Clement til PolicyWatch.

Han fortæller, at Forenede driver tre af de 12 plejecentre, der har været konkurrenudsat, og at det forretningsben startede op i 2011. Hvis Carsten Clement allerede dengang havde vidst, at markedet vil gå i stå, så havde Forenede ikke bevæget sig ind på det.

"Hvis vi havde kendt den udvikling, så var vi ikke startet op på det her område. Man starter jo på et marked, hvor man starter på bar mark," siger Carsten Clement og fortsætter:

"Da vi måtte erkende, at der ikke kom flere plejecentre i udbud, eller at de i hvert fald kommer meget langsomt, har vi skåret vores organisation til, så vi har tilpasset den til kun at have tre plejecentre."

Konkurrenceudsættelsen falder

Carsten Clement er ikke den eneste, der må konstatere, at der er blevet længere mellem de opgaver, som kommunerne i Danmark konkurrenceudsætter til gavn for danske virksomheder.

Nye tal fra Danmarks Statistik, som Dansk Industri har regnet videre på, viser, at kommunerne konkurrenceudsatte færre opgaver i 2018 i forhold til året før.

Helt konkret faldt andelen af konkurrenceudsatte opgaver fra 26,9 til 26,7 pct. Det svarer til, at virksomhederne er gået glip af opgaver for cirka 500 mio. kr. i forhold til 2017, vurderer Dansk Industri.

"Det er stærkt bekymrende, at udviklingen går tilbage. Det er bl.a. fordi, at vi ved, at kommunerne har behov for at finde nye veje til at finansiere den velfærd, der er brug for," siger Jakob Scharff, branchedirektør i Dansk Industri til PolicyWatch.

Jakob Scharff påpeger, at det er første gang i ti år, at kommunerne udsætter færre opgaver for konkurrence i forhold til året før.

"Det er nedslående, at det går tilbage nu for første gang i ti år," mener Jakob Scharff.

 

Minister: Det er dybt skuffende

Udviklingen går også den stik modsatte vej, end VLAK-regeringen ønsker. I regeringsgrundlaget står der nemlig, at regeringen ønsker at udsætte flere offentlige opgaver for konkurrence.

"Regeringen vil konkurrenceudsætte flere offentlige opgaver i stat, kommuner og regioner. Det er ikke afgørende, om private eller offentligt ansatte leverer en ydelse, når fælleskabet træder til med hjælp. Det er derimod afgørende, at danskerne får den bedst mulige service for deres penge. Vores arbejdsprogram for fornyelse af den offentlige sektor vil indeholde en plan for, hvordan flere opgaver kan sendes i udbud ved brug af obligatoriske måltal," står der i regeringsgrundlaget fra 2016.

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) mener, at tallene for konkurrenceudsættelse er skidt nyt:

"Vi er i gang med at tjekke tallene med KL og Danske Regioner. Men det tyder på, at kommunernes konkurrenceudsættelse for første gang er faldet, siden indikatoren for konkurrenceudsættelse blev indført i 2006. Det er dybt skuffende. I økonomiaftalen for 2019 blev vi enige med KL om, at kommunerne skal konkurrenceudsætte flere opgaver. Hvis de endelige tal viser, at kommunerne ikke lever op til det, bør vi få indført nogle klare måltal for konkurrenceudsættelsen. Regeringen har tidligere konkret foreslået et måltal på 35 pct.," skriver Simon Emil Ammitzbøll-Bille i en mail til PolicyWatch.

Tvang giver ikke et godt ægteskab

Carsten Clement fra Forenede mærker også, at der er blevet længere mellem kommunernes konkurrenceudsættelse af rengøringsopgaver, end der var tidligere. Et af de politiske greb, der er blevet diskuteret i jagten på mere konkurrenceudsættelse er obligatoriske måltal.

Altså hvor man fra Christiansborg pådutter kommunerne at opnå en vis konkurrenceudsættelse i løbet af en årrække.

Carsten Clement tror dog ikke på, at det vil være gavnligt for samarbejdet mellem kommunerne og de private virksomheder, der skal byde på opgaverne.

"Så bliver det tvang, og det bliver nok aldrig et lykkeligt ægteskab," siger Carsten Clement og fortsætter:

"Jeg tror ikke, at det er den vej, man skal gå. Det bliver nødt til at være ad frivillighedens vej, hvor kommunerne er interesseret i konkurrenceudsættelsen. Ellers bliver det et svært samarbejde. Så jeg vil hellere opfordre kommunerne til at gå i dialog med de udbydere, der er, inden for forskellige ydelser."