Vognmand: Afgifter lægger dæmper på grøn omstilling

Det afgiftsystem, vi har i dag, skelner ikke mellem forskellige typer af brændstof, og det hæmmer den grønne omstilling, siger Danske Fragtmænd.
Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix
Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Transportsektoren står over for en stor, grøn omstilling, men den nuværende afgiftstruktur hjælper ikke omstillingen på vej, mener virksomheden Danske Fragtmænd A/S, der har 1.600 lastbiler på vejene, til Berlingske.

Problemet er, at diesel, som er baseret på planteolie, er 4,50 kr. dyrere end almindelige diesel, selv om det er mindre belastende for klimaet. Og det kan være svært for vognmændene at få råd til, siger adm. direktør Jørn P. Skov.

"Indtjeningsgraden på stykgods, hvor Danske Fragtmænd primært har sin forretning, er meget lav, og derfor er det af stor betydning for virksomhedens overskudsgrad at kunne producere så billigt som muligt," siger han til avisen.

Lasse Rosendahl, der er professor i energiteknik ved Aalborg Universitet, forklarer, at det er dyrere at producere diesel, der er baseret på planteolie, og at prisen derfor også er højere. Han betegner det også som et stort problem.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også