Skal danske virksomheders aftalefrihed indskrænkes? Ja, lyder svaret fra flere politikere og organisationer, imens andre mener, at det er bedre at tænke i alternative løsninger og gå dybere ind i problemstillingen først.

Banen er kridtet op; SMV Danmark har længe været fortaler for, at 30 dage må være max, fra en faktura er sendt, til pengene har skiftet hænder.

"Vi mener ikke, at det behøver tage mere end 30 dage at betale sine regninger," siger Jakob Brandt, vicedirektør i SMV Danmark.

Anderledes står det til i Dansk Industri, der i foråret undersøgte, hvad virksomhederne mente og oplevede.

"Vi tager problemstillingen meget alvorligt og ved, at nogle af vores medlemmer oplever udfordringer. Men vi kan også se, at virksomhederne ikke ser danske lovfastsatte betalingsfrister som løsningen. Uanset størrelse" siger Dorte Gram Nybroe, chef for SMV og iværksætteri.

Dansk Byggeri mener også, at der er en reel udfordring, der skal gøres noget ved - men ikke at lovgivning er vejen frem

"Den sædvanlige reaktion med, at 'så må vi have noget lovgivning' det lyder på overfladen ganske sympatisk, men jeg tror ikke på det," siger erhvervspolitisk direktør Torben Liborius.

Virksomhederne bliver presset på likviditet

Blandt argumenterne for at lovgive peger SMV Danmark på, at flere bliver presset på likviditeten af lange betalingsfrister. Jakob Brandt mener, at betalingsfrister på op til 100 dage ikke handler om, at man ikke kan betale, men om at man ikke vil.

"Det har den helt groteske konsekvens, at vores medlemmer bliver nødt til at låne i banken på kassekreditten, for at få råd til løn og moms og hvad der ellers skal betales," siger han og fortæller, at de mindre virksomheder ofte må låne til 7 pct. i rente.

Fri konkurrence og fleksibilitet

Men en sådan lovgivning kan give nye udfordringer, mener Dansk Industri.

Dorte Gram Nybroe peger på, at de virksomheder, der er internationalt konkurrenceudsatte, ikke ved, hvad de skal stille op med et nationalt særkrav.

"Hvordan kan de undgå, at kunden ikke går til en konkurrent i udlandet i stedet? Eller skal de prøve at gå efter et andet lands lovgivning?"

Her mener hun, at det er et problem, hvis du er underleverandør til en udenlandsk kunde, og du ikke kan gå ind og forhandle på lige vilkår med en virksomhed i et andet land.

Torben Liborius mener heller ikke, at lovgivning vil være fleksibel nok. Han peger også på, at virksomheder, der handler med partnere i andre lande, eller at branchespecifikke forhold kan gøre, at en fast grænse er for ufleksibel:

"Derfor tror vi ikke på, at et firkantet lovforslag om max 30 dage er den optimale løsning."

Hvad med aftalefriheden?

Dorte Gram Nybroe mener også, aftalefrihed er et vigtigt aspekt af diskussionen, og at der skal mere fokus på den del.

"Hvis du går ind og regulerer et delelement, som det ville være med betalingsfristerne, hvad vil der så ske med de andre elementer? Flyttes presset så til et andet element såsom leveringsbetingelser, prisen eller noget helt tredje? Vi kan ikke regulere os ude af forhandlingselementet, som altid vil være tilstede, så det vil vi gerne have noget mere snak om," siger hun og fortæller, at Dansk Industri ønsker mere viden på området.

"Eftersom man overvejer at ændre ved den grundlæggende aftalefrihed, mener vi, at det er vigtigt, at man har et godt grundlag at gøre det ud fra. Og det skal gerne give mening for dem, man ønsker at hjælpe - nemlig de mange små og mellemstore virksomheder."

SMV Danmark er som udgangspunkt også tilhænger af fri konkurrence og aftalefrihed, fortæller Jakob Brandt. Han mener dog ikke, at aftalefrihed er noget, der bliver praktiseret i dag.

Han fortæller, at medlemmerne af SMV Danmark trækker på smilebåndet, når der bliver sagt, 'det er jo en fri forhandling.'

"Så får de at vide, 'jamen så finder vi en anden leverandør,'" siger han og tilføjer:

"Det er ikke noget, der er til forhandling. Det kan de store virksomheder typisk tillade sig, fordi de har en købekraftsmagt, som gør, at de små bare må affinde sig med det."

Vil skabe bedre dialog

Dansk Byggeri foreslået et alternativ, der er inspireret af en ordning, der er i England. Organisationen har døbt den "Ordning for god betalingsskik." Der er tale om en frivillig ordning.

"Det, mener vi, er er en bedre idé, fordi det giver virksomheder mulighed for at vise, at de har lavet en fastlagt proces for, hvordan de betaler, og hvordan de håndterer uoverensstemmelser," siger Torben Liborius.

Et led i ordningen er, at et kontor i Erhvervsministeriet skal sikre, at dem, der er en del af ordningen, lever op til det.

Hvem siger virksomhederne overhovedet gider melde sig til?

"Ellers kan en journalist eksempelvis komme og sige, ’hey, hvorfor vil I ikke være med i den ordning? Hvad er anledningen til det?’ Det er da en langt bedre dialog, at de får lejlighed til at komme med en forklaring. Det kunne jo være, at 30 dage ikke er hensigtsmæssigt i alle forhold."

De tager ikke den type hensyn

Jakob Brandt og SMV Danmark tror dog ikke på, at frivillige ordninger vil løse problemet.

"Troen på, at de her virksomheder, vil lave kortere betalingsfrister af frivillig vej, tror vi ikke en døjt på. Det er syltekrukkeforslag, der alene har til formål at få den her sag til at gå væk, fordi det ikke kan betale sig for de store virksomheder," siger han og fortsætter:

"De store virksomheder skal levere profit, så de tager ikke den type hensyn, medmindre de er lovgivningsmæssigt forpligtede til det."