Det kan blive dyrt for både erhvervslivet og samfundet, at interessen for at lære tysk falder, mener Dansk Industri (DI). I 2005 var der stadig 11,2 procent af gymnasieelverne, der valgte tysk på højt niveau. Siden 2012 har tallet ligget lidt over 8 procent. I 2012 valgte 974 studerende en studieretning, hvor ’tysk’ indgår i titlen. I 2017 var det tal faldet til 653, viser en analyse som Bund Deutscher Nordschleswiger har gennemført.

Blot 52 studerende valgte sidste år at læse tysk på Københavns og Aarhus Universitet.

"Det er en stærkt bekymrende udvikling. Tyskland er trods alt vores største handelspartner," siger Mette Fjord Sørensen, underdirektør for kompetencer og viden i DI til Der Nordschleswiger.

"Det handler ikke om, at alle skal tage en cand.mag. i tysk. Men vi frygter, at gymnasierne vil komme til at stå og mangle tysklærere, så vi taber den næste generation."

DI’s bekymring deles af det konservative folketingsmedlem Niels Flemming Hansen.

"Det er skammeligt, for eksporterhvervene har i høj grad brug for medarbejdere, der kan tale tysk," siger MFeren, der selv har været i lære i en tysk virksomhed.

Mette Fjord Sørensen understreger, at virksomhederne først og fremmest sukker efter medarbejder, der kan tale tysk ved siden af et andet fag.

"Er du ingeniør eller erhvervsøkonom, der desuden taler tysk, så er det guld værd siger hun. Det handler ikke om at kunne læse Goethe på originalsproget, men det skal være noget mere end ’turisttysk’, hvor man kan finde ud af at bestille en øl," siger hun.

DI mener derfor, at det i højere grad skal være muligt at vedligeholde sit tysk, eller fransk for den sags skyld, ved siden af et andet studie. Udvekslingsprogrammer, hvor man læser et semester på et ikke engelsksproget universitet, bør desuden fremmes, siger Mette Fjord Sørensen.

(Denne artikel er videreformidlet af Ritzaus Bureau på vegne af Der Nordschleswiger.)

DI-formand: Efteråret vil trykteste regeringens samarbejde med erhvervslivet

DI-måling: Godt 100.000 danskere er sendt hjem med løn