Det skal være lettere at stille bankledelser juridisk til ansvar. Sådan lød anbefalingen fra det såkaldte ansvarsudvalg, som i januar afleverede sine anbefalinger til, hvad der skal til for at retsforfølge bankers direktions- og bestyrelsesmedlemmer.

Sammen med en revision af fit & proper-reglerne, som opstiller kravene for, hvad der skal til for at blive godkendt til ledende poster i den finansielle sektor, vil det sætte en del af rammerne for, hvordan bankledelser kan udnævnes – og hvordan de kan stilles til ansvar.

En del af ansvarsudvalgets anbefalinger er – firkantet sagt – at det i grelle tilfælde skal være strafbart at være dårlig til at passe sit arbejde. Udvalget anbefaler bl.a., at "grove ledelsessvigt, der medfører væsentlig øget risiko for, at virksomheden udsættes for eller anvendes som led i hvidvask eller anden finansiel kriminalitet", skal gøres strafbart, også uden der er tale om decideret medvirken til hvidvask.

Det er ikke vand på interesseorganisationen Finans Danmarks mølle, at strafansvaret foreslås udvidet på den måde.

"Vores store bekymring har været de eksempler, som er skitseret. De indebærer for os at se en risiko for, at man gør ting strafbart, som ikke skal være det, hvis man spørger os. Det har vi gjort opmærksom på og har været i dialog med ministeriet om, og vi er spændte på, i hvilket omfang vores bekymringer er adresseret i det lovforslag, som efter planen kommer til efteråret," siger Ulrik Nødgaard, adm. direktør for Finans Danmark.

"Vi er ikke modstandere af, at man kan blive straffet. Selvfølgelig skal man kunne det, hvis man har handlet uansvarligt. Spørgsmålet er, hvad der skal til. Og vi synes, at nogle af de formuleringer og eksempler, der blev brugt i betænkningen, indebærer en fare for, at også hvad vi betragter som mindre forhold, vil kunne føre til straf.

Peger på eksempel

Ulrik Nødgaard peger på et eksempel, hvor han og Finans Danmark mener, at ansvarsudvalgets anbefaling går et skridt for langt. Det gælder et forslag om, at det skal være strafbart, hvis direktionen ikke "følger Finanstilsynets advarsler om manglende bonitets- og nedskrivningsvurderinger, mangler generelt bevågenhed over for overtræk og kunders samlede gæld i forhold til indtjeningsevne eller tilsidesætter løbende ajourføring af vurderingen af noterede sikkerheder."

"Hvis vi går ned i eksempler, så foreslås det, at det skal kunne straffes, hvis man ikke rammer det rigtige nedskrivningsniveau. Det sker jo hvert kvartal, at tilsynet og en bank er uenige om det, så hvis man ender med at sætte barren dér, så vil det i vores øjne være forkert. Men hvis en bank systematisk ikke implementerer gældende regnskabsregler, så kan der være en pointe," siger Ulrik Nødgaard.

Minister vil have ”reel” risiko for ansvar

Da ansvarsudvalget i januar præsenterede sine anbefalinger, udtalte daværende fungerende erhvervsminister Dan Jørgensen (S), at "risikoen for et strafferetligt og erstatningsretligt ansvar skal både opleves som og være reel på direktionsgangen og i bestyrelseslokalet".

Hvis man spørger Ulrik Nødgaard, så er risikoen for at blive straffet allerede reel.

"Der er trods alt faldet nogle afgørelser, hvor folk er blevet dømt til at betale ret store erstatninger, så jeg synes nok, at risikoen for at ifalde et ansvar rent faktisk er reel, som reglerne er i dag," siger han.

En række sager har de seneste år ført til frifindelser af tidligere bankledelser, eller også er der aldrig blevet rejst en tiltale.

"Jeg kan godt forstå, at nogen kan undres over, når man ser tilbage til finanskrisen, at sager har fået det udfald, som de har. Men siden da er der sket meget, og som vi ser det, er der ikke grundlæggende behov for at opfinde ny regulering," siger Ulrik Nødgaard.

"Reglerne er blevet mere detaljerede, og vejledninger er lavet om til love eller bekendtgørelser. Som også påpeget af ekspertudvalget vil det gøre det nemmere at statuere et ansvar. Så vi ser sådan set ikke behovet."

Krav til ledelser

Mens ansvarsudvalget har givet sit syn på, hvornår ledelser i finansielle virksomheder kan straffes, så gælder fit & proper-reglerne, hvilke kriterier mennesker skal leve op til for at få Finanstilsynets velsignelse til at stille sig i spidsen for en virksomhed i sektoren. I sommeren 2020 præsenterede Finanstilsynet sine forslag til, hvordan reglerne skal skrues sammen.

Her er Finans Danmarks indspark i debatten, at kravene i dag er stramme nok.

"Vores oplevelse er, at man i Danmark har en strammere tilgang, end man har i resten af Europa. Det bygger vi bl.a. på udnævnelser rundt om i Europa, hvor eksempelvis en statsautoriseret revisor er kommet ind som adm. direktør for et SIFI-institut, og hvor en direktør fra forsikringsverden kommer ind som adm. direktør for en systemisk vigtig bank. Det er for os indikationer på, at vi har en praksis herhjemme, som har overhalet resten af Europa," siger Ulrik Nødgaard.

Interesseorganisationens opfordring er, at der bliver anlagt et bredere og mere holistisk syn på, hvilke krav man skal leve op til.

"Det er svært at sætte på en mekanisk formel, hvad der skal til for at være topchef eller have en ledende stilling i store banker. Det lider vi lidt under nu, hvor mennesker, som betragtes som dygtige og kompetente, har svært ved at få det grønne lys," siger Ulrik Nødgaard.

Udvalg er klar med anbefalinger om straf til bankledelser: Foreslår omvendt bevisbyrde

Bankdirektører skal nemmere kunne straffes end andre