Vaccine tilpasset Omikron kan være klar til marts

Tidlig data viser, at tre vaccinestik neutraliserer Omikron. Tilpasset variant kan være klar til marts.
Foto: Dado Ruvic/REUTERS / X02714
Foto: Dado Ruvic/REUTERS / X02714
AF RITZAU

Hvis det viser sig at være nødvendigt, kan Pfizer/BioNTech have en coronavaccine tilpasset Omikron-varianten klar til marts. Det oplyser selskaberne i en meddelelse.

Det vides dog endnu ikke, om det vil være nødvendigt. Tidlige data fra et studie viser, at tre stik med den nuværende vaccine kan være nok. Studiet er foretaget af selskaberne selv.

"Vores foreløbige, første datasæt indikerer, at en tredje dosis kan tilbyde et tilstrækkeligt niveau af beskyttelse mod sygdom af enhver sværhedsgrad forårsaget af Omikron-varianten," siger BioNTechs topchef, Ugur Sahin, i meddelelsen.

Der er dog kun foreløbige resultater fra studiet. De arbejder på at indsamle mere data, oplyses det.

De foreløbig tal indikerer, at to stik med vaccinen muligvis ikke er tilstrækkeligt til at beskytte mod infektion. Det vurderes dog, at vaccinerede er beskyttet mod alvorlige sygdomstilfælde.

"Selv om to doser af vaccinen kan tilbyde beskyttelse mod alvorlig sygdom fra Omikron-stammen, er det klart ud fra de foreløbige data, at beskyttelsen forbedres med et tredje stik," siger Pfizers topchef, Albert Bourla, i meddelelsen.

De første partier af en Omkring-tilpasset vaccine kan være klar til levering inden for 100 dage.

"Vi arbejder videre på en tilpasset vaccine, som, vi mener, vil bidrage til at give en høj beskyttelse mod Omikron-coronatilfælde og en forlænget beskyttelse sammenlignet med den nuværende vaccine," siger Ugur Sahin.

Sundhedsstyrelsen opgiver ekstra tiltag for at bremse Omikron

Statsminister: Det går uhyggeligt hurtigt - nye tiltag overvejes 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også