PolicyWatch

Udsigt til nyt energikrav i EU luner hos Rockwool

"Det nye direktiv er et vigtigt skridt fremad, som betyder, at titusinder af bygninger vil blive renoveret i løbet af de næste 10 år," siger Rockwools direktør, Mirella Vitale om EU-direktiv, der omhandler bygningsrenoveringer.

Foto: Rockwool/PR

Det kan være godt nyt for isoleringskoncernen Rockwool, at EU med et revideret forslag til et bygningsdirektiv stiller krav til renovering af bygninger af såkaldt F- og G-klasse.

Direktivet skal bidrage til, at EU kan indfri sit klimamål om nedskæring af CO2-udledning, hvoraf 36 pct. af emissionerne ifølge direktivet kommer fra dårligt isolerede bygninger.

"Det nye direktiv er et vigtigt skridt fremad, som betyder, at titusinder af bygninger vil blive renoveret i løbet af de næste 10 år. Det afgørende skridt er at sikre, at der bliver tale om dybdegående og grundige renoveringer, der anvender brandsikker og genanvendelig isolering, vinduer af høj kvalitet, og varmesystemer, der markant – ikke kun overfladisk – øger bygningernes energieffektivitet. Vi ved, at overfladiske renoveringer også giver overfladiske klima- og samfundsøkonomiske fordele, og det er ikke en løsning," siger Mirella Vitale, der er direktør i Rockwool, i en meddelelse.

Af EU-direktivet fremgår det, at de værste bygninger – dem i G-klassen – skal forbedres til mindst F-klassen inden 2027 og mindst E-klassen inden 2030. De værste boligejendomme skal være forbedret til klasse F inden 2030 og E inden 2033.

"Renovering er løsningen på at nedbringe bygningernes energiforbrug, udledning og energiregninger. Dertil skaber renoveringerne nye lokale job og økonomisk vækst," lyder begrundelsen i EU-direktivet.

Direktivet blev oprindeligt udarbejdet i juli og er onsdag blevet revideret.

Nu gennemfører EU gearskiftet forud for grøn mellemtid

Grøn delaftale splitter organisationer: Hvad med energieffektivitet og hænder? 

Mere fra PolicyWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier