PolicyWatch

Nye regler om whistleblowere er "ude af trit med den virkelige verden"

Det danske justitsministerium har indtil videre sikret, at virksomheder i Danmark fortsat kan operere med én whistleblowerkanal for hele koncernen. Nu håber A.P. Møller-Mærsk på en lignende civil ulydighed blandt de resterende EU-lande, som endnu ikke har implementeret regler om whistleblowere.

A.P. Møller-Mærsk-koncernen fører an blandt 11 af landets største virksomheder i modstanden mod den måde et nyt EU-direktiv står til at blive implementeret på. Frygten er, at det vil forringe whistblowernes ønske om anonymitet. | Foto: Edgar Su/REUTERS / X90125

A.P. Møller-Mærsk er gået forrest i at få EU-Kommissionen til at forstå konsekvenserne af kravet om decentrale whistleblowerordninger.

Kravet er en del af de nye regler, som skulle have været implementeret i de enkelte EU-landes lovgivning senest 17. december, og det vækker bred bekymring blandt landets største virksomheder, som har bakket A.P. Møller-Mærsk-koncernen op.

"Hvis det bliver, som EU-Kommissionen har lagt op til, så er det noget skidt for de fleste store virksomheder," siger Michael Villi Møller, chief legal counsel i A. P. Møller-Mærsk-koncernen.

Kernen i problemet set fra Mærsk-hovedkvarteret på Esplanaden i København er, at EU-Kommissionen i sin fortolkning af reglerne lægger op til, at alle datterselskaber med mere end 250 medarbejdere nu skal etablere deres egne whistleblowerlinjer - og at det bliver op til whistlebloweren at afgøre, om oplysningerne i henvendelsen må videregives til moderselskabet.

Men Michael Villi Møller møder kravet med en hovedrysten.

"Vi sætter sætter en stor ære i at drive en ordentlig virksomhed, og vi har altså en væsentlig interesse i, at oplysninger om eller ude fra datterselskaberne bliver samlet centralt, så vi fra moderselskabet har en chance for at imødegå problemer og ændre på tingene, især hvis noget går på tværs af landegrænser," siger han.

Nye regler om whistleblowordninger for virksomheder

Reglerne skulle have været implementeret i national lovgivning i EU-landene inden den 17. december 2021, og i Danmark er der da også indført krav om whistleblowerordninger for alle virksomheder med mere end 250 medarbejdere, men i de danske regler er problematikken afbødet.

"Justitsministeriet har været konstruktive, og vi har indtil videre fået implementeret loven, så det fortsat er sådan, at datterselskaber her i landet kan få behandlet deres whistleblowersager centralt. Men det er fortsat uafklaret, hvordan resten af EU-landene vil implementere loven, selvom der er begyndende tegn på, at man ikke følger Kommissionens fortolkning uden videre," siger han.

I A.P. Møller-Mærsk-koncernen håber man på, at en lang række lande vil følge det danske eksempel i implementeringen.

"Vi krydser fingre for, at der er ”civil ulydighed” over hele linjen, så Kommissionens retningslinjer ikke bliver gennemført. Vi støtter whistleblowerdirektivet, men lige dette hjørne har vi et kæmpe problem med. Det virker som en skrivebordsløsning og ude af trit med den virkelige verden," siger Michael Villi Møller.

Den danske tilpasning er bl.a. sket efter, at en gruppe virksomheder har kontaktet Folketingets retsudvalg og har gjort opmærksom på, at reglerne risikerer at gøre beskyttelsen af whistlebloweren svagere, fordi det simpelthen bliver lettere at afsløre whistlebloweren, hvis henvendelsen skal behandles af den lokale ledelse i stedet for at blive behandlet på koncernniveau. Det er nemlig op til whistlebloweren at bestemme dette.

Og heri ligger en fare, mener Michael Villi Møller, der i øvrigt bakkes op af både danske og europæiske storkoncerner og Transparency International i Danmark.

Han peger på, at A.P. Møller-Mærsk-koncernen - ganske som de fleste andre store virksomheder - fungerer som en matrix-organisation, hvor "folk kan sidde i et land, men arbejde for virksomheden i mange andre." "Meget flyder på tværs af grænser. Derfor er det også vigtigt for os, at whistleblowerhenvendelserne går til en central funktion," siger han.

International problematik for A.P Møller-Mærsk

A.P. Møller-Mærsk-koncernen nyder en særlig plads i dansk erhvervsliv, hvor koncernen længe har været storebror. Men A.P. Møller-Mærsk er også en stor international spiller med flere end 80.000 ansatte i 130 lande.

Det er i dette internationale perspektiv, man skal se opråbet vedrørende de nye whistleblowerregler.

"For nærværende kan vi i Mærsk godt leve med usikkerheden. Vi har datterselskaber med mere end 250 medarbejdere i Spanien, Tyskland, Holland, Sverige og Danmark. Men festen fortsætter jo i 2023, hvor reglerne kommer til at gælde alle virksomheder med mere end 50 medarbejdere. Der vil problematikken være langt større for os, for det vil ramme os i de fleste europæiske lande," siger han. Han peger samtidig på, at det kan blive svært at sikre de rette kompetencer og tilstrækkelig effektivitet i de sideløbende whistleblowerkanaler. 

"Et datterselskab med 250 medarbejdere i en stor international koncern skal altså i princippet være i stand til at varetage alle de i øvrigt juridisk komplicerede sager, som vi har eksperter i moderselskabet til at tage sig af – lige fra konkurrenceret, HR-sager, bedrageri og korruption. Det er ikke hensigtsmæssigt," siger Michael Villi Møller.

Europa arbejder på højtryk for at få digital kontrol – og jagter en gylden standard

Facebook-whistleblower skal klæde EU-lovgivere på i tech-regulering 

Mere fra PolicyWatch

Ørsted tvinges til at udskyde kulstop

Regeringen beordrer Ørsted til at holde tre kul- og oliefyrede kraftværker i drift frem til 2024. Energiselskabet fastholder mål om CO2-neutralitet i 2025.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

PolicyWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier