DSV vil sælge russiske aktiviteter og opjusterer

Den danske speditionsvirksomhed DSV har sat gang i en proces, der skal afhænde aktiviteterne i Rusland. Samtidig melder selskabet om en opjustering af de forventede resultater for 2022.
Foto: DSV Panalpina
Foto: DSV Panalpina

DSV er på vej mod et salg af sine russiske aktiviteter. I første omgang havde speditionsvirksomheden neddroslet aktiviteten i Rusland og Belarus, men nu oplyser det børsnoterede selskab, at det vil helt ud af de russiske aktiviteter.

”Den vanskelige situation i Ukraine er i alles tanker. DSV-forsendelser til og fra Rusland og Belarus er stoppet undtagen visse humanitære forsendelser, og vi er i gang med at afhænde og forlade vores aktiviteter i Rusland,” udtaler DSV-topchef Jens Bjørn Andersen.

Han oplyser, at den direkte økonomiske virkning herfra ikke er ”væsentligt”, da den samlede omsætning i Ukraine, Rusland og Belarus repræsenterer mindre end 1 pct. af koncernens omsætning.

”Alligevel har situationen påvirket markederne negativt på flere måder, især for luft- og vejtransport, og vi gør fortsat vores bedste for at finde kapacitet og alternative løsninger til vores kunder,” udtaler Jens Bjørn Andersen i forbindelse med, at DSV opjusterer resultatforventningerne til året.

DSV forventer nu et driftsresultat for 2022 på mellem 21-23 mia. kr. mod en tidligere forventning på 18-20 mia. kr. I det seneste kvartal er driftsresultatet mere end fordoblet.

DSV og Mærsk vejer tungt i klimaregnskabet hos ATP

Virksomheder står over for valget mellem Vesten eller Rusland og Kina

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

EU-Kommissionen har fredag officielt kategoriseret Temu som en "meget stor online platform", der dermed skal leve op til en række strammere regler. | Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix

Temu kommer under skrappere EU-regler

For abonnenter