Officielt indisk besøg åbner for dansk klimareklame

Danske virksomheder får unik mulighed for at reklamere for klimateknologi under indisk premierministers besøg.
Når Indens premierminister, Narendra Modi, i dag og i morgen besøger Danmark, er det en fantastisk markedsføringsmulighed for danske virksomheder, mener Peter Thagesen, underdirektør i Dansk Industri | Foto: LISI NIESNER/REUTERS / X02762
Når Indens premierminister, Narendra Modi, i dag og i morgen besøger Danmark, er det en fantastisk markedsføringsmulighed for danske virksomheder, mener Peter Thagesen, underdirektør i Dansk Industri | Foto: LISI NIESNER/REUTERS / X02762
af ritzau

Danmark udnytter langtfra potentialet for eksport af grøn teknologi til Indien. Det skal der laves om på, når landets premierminister, Narendra Modi, er på officielt besøg i Danmark tirsdag og onsdag. Det mener Peter Thagesen, der er underdirektør i Dansk Industri.

Netop Dansk Industri er vært ved et møde mellem Narendra Modi, statsminister Mette Frederiksen (S), kronprins Frederik og 16 danske virksomheder fra energi- og klimaområdet.

”Indien er et kæmpe marked med 1,3 milliarder indbyggere, og det er verdens største demokrati. Men vi har faktisk en relativt lille samhandel,” siger Peter Thagesen med henvisning til Danmarks eksport til Indien, som ligger omkring 20 milliarder kroner årligt.

”Det er godt nok steget lidt over de sidste par år. Men det er altså stadig kun lidt over én procent af den samlede danske eksport. Så der er et kæmpe potentiale for øget samhandel,” siger Peter Thagesen.

En unik mulighed for danske virksomheder

Anledningen til det officielle indiske besøg er et grønt strategisk samarbejde, som Danmark og Indien indgik i 2020. Derfor kommer netop klima og grøn energi til at stå øverst på dagsordenen under premierminister Modis besøg.

Ifølge Peter Thagesen vil de danske virksomheder blandt andet præsentere den indiske delegation for teknologier, der kan mindske vandspild, optimere energiudnyttelse og skabe vedvarende energi.

”Ofte kender de ikke de løsninger, der skal til for at løse de store udfordringer, de står overfor. Besøget er en helt unik mulighed for danske virksomheder for at få præsenteret og forklare, hvad de har at byde på. Det er en helt fantastisk markedsføringsmulighed,” siger han.

Det er første gang i 20 år, at en indisk premierminister er på officielt besøg i Danmark. Mette Frederiksen besøgte Indien sidste år i oktober.

Indiens premierminister kommer på sjældent besøg i Danmark

Danmark indgår grønt klimapartnerskab med Sydafrika

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også