Overblik: Abekopper har udløst flere ordrer og opjusteringer for Bavarian Nordic

900 tilfælde af abekopper i Europa, 1400 globalt, har fået flere regeringer verden over til at indkøbe vacciner fra Bavarian Nordic mod koppevirussen. Få overblikket her.
Foto: Sven Hoppe/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Sven Hoppe/AP/Ritzau Scanpix
Af marketwire

Bavarian Nordic har modtaget en lang række ordrer og har opjusteret sin prognose for omsætningen med omkring 750 mio. kr. siden maj, hvor der blev opdaget smitte med abekopper i blandt andet Storbritannien, Spanien, Portugal, USA og siden også Danmark.

Her er et overblik over ordrer og opjusteringer:

19/5: Bavarian skriver, at det har underskrevet en kontrakt med et ikke oplyst europæisk land om levering af koppevaccinen Imvanex i forbindelse med nye tilfælde af abekopper. Forventningerne fastholdes.

20/5: Storbritannien oplyser ifølge Reuters, at det har indkøbt flere vacciner mod sygdommen, men ikke hos hvem. Også Spanien har ifølge den spanske avis El Pais købt tusindvis af vaccinedoser. Hvem der skal levere fremgår ikke.

24/5: Tysklands sundhedsminister oplyser ifølge Reuters, at landet har bestilt 40.000 doser vaccine mod abekopper hos Bavarian.

25/5: Bavarian opjusterer forventningerne efter at have modtaget den første større vaccinekontrakt fra et unavngivent land.

30/5: Det svenske medie Dagens Nyheter skriver, at EU planlægger at købe vacciner og medicin mod abekopper.

30/5: Bavarian meddeler, at det har indgået yderligere kontrakter med unavngivne lande om levering af koppevaccine. Forventningerne opjusteres.

7/6: Sundhedsministeret vil købe vacciner imod abekopper for 3,9 mio. kr., skriver Ritzau med henvisning til et brev til Folketingets Finansudvalg.

7/6: Bavarian oplyser, at den canadiske sundhedsstyrelse vil købe koppevaccine til en værdi af 56 mio. dollar, eller 390 mio. kr. Der er tale om en femårig kontrakt med leverancer, der ventes indledt i 2023. Derfor fastholdes forventningerne.

10/6: Bavarian meddeler, at den amerikanske stat har lagt en ordre på en halv million doser koppevaccine. Forventningerne opjusteres.

14/6: Bavarian meddeler, at EU har bestilt 110.000 doser koppevaccine. Forventningerne løftes.

EU vil indkøbe vacciner mod abekopper - Bavarian kan få flere ordrer

EMA starter analyse af Bavarian Nordic-vaccine til brug mod abekopper forud for fælles-europæisk indkøb

EU vil købe 110.000 vacciner mod abekopper fra Bavarian Nordic

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

EU-Kommissionen har fredag officielt kategoriseret Temu som en "meget stor online platform", der dermed skal leve op til en række strammere regler. | Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix

Temu kommer under skrappere EU-regler

For abonnenter