PolicyWatch

Mekanikere i SAS har også indgivet strejkevarsel

SAS-mekanikere har varslet sympatistrejke fra 5. juli i protest mod piloternes manglende overenskomst

Foto: Johan Nilsson/TT/Ritzau Scanpix

Det er ikke kun piloterne hos SAS, der truer med at nedlægge arbejdet, hvis ikke de får en ny overenskomst, de er tilfredse med.

De 200 mekanikere i SAS, der er organiseret under Dansk Metal, har nu også varslet strejke med virkning fra 5. juli.

Det nye strejkevarsel kommer oven i 1000 piloters melding om, at de vil strejke fra 29. juni, hvis ikke parterne er nået til enighed inden da.

”Det handler selvfølgelig om at lægge ekstra pres på i forhold til at nå en løsning med SAS. Hvis det skulle komme til en pilotstrejke, og SAS skaffer piloter andetsteds fra, så kommer flyene ikke langt, hvis mekanikerne ikke arbejder. Så strander de i Kastrup,” siger Keld Bækkelund Hansen, der er forbundssekretær i Dansk Metal.

Striden mellem SAS og piloterne drejer sig om løn og arbejdsvilkår. Piloternes overenskomst udløb 1. april, og siden er det ikke lykkedes at blive enige om en ny.

Ifølge Keld Bækkelund Hansen er konflikten eskaleret, fordi SAS sideløbende med forhandlingerne har oprettet to bemandingsbureauer. Bemandingsbureauerne skaffer personale til to datterselskaber, SAS Connect og SAS Link, der har indgået aftale om billigere overenskomster. Samtidig skulle et tredje bemandingsbureau være oprettet, mens forhandlingerne finder sted.

Det får Keld Bækkelund Hansen til at stille spørgsmålet, ”om SAS overhovedet ønsker at finde en løsning på denne her konflikt”.

”Jeg håber virkelig og inderligt, at vi når til enighed, så vi kan få alle de mange danskere, der snart skal på sommerferie, afsted med flyene,” siger Keld Bækkelund Hansen.

Parterne mødes dagligt til forhandlingsmøder i Forligsinstitutionen, ligesom der også foregår forhandlinger i regi af den svenske mæglingsinstitution.

SAS-piloter udsender andet strejkevarsel

SAS og 3F indgår ny lokalaftale

Mere fra PolicyWatch

Regeringen forbyder rutineflaring fra næste sommer

Det bliver ulovligt at brænde overskudsgas af i Nordsøen, medmindre det er strengt nødvendigt af hensyn til medarbejdernes sikkerhed. Det har regeringen netop besluttet på baggrund af en række afsløringer fra EnergiWatch.

Vestager forventer techlov træder i kraft inden for et år

Europa-Parlamentet arbejder på højtryk for at få stemt de to kommende techlovpakker igennem inden sommer, så de sidste skridt kan tages i efteråret. Allerede næste forår forventes store dele af de to lovpakker at træde i kraft, melder EU’s konkurrencekommissær Margrethe Vestager og EU-parlamentariker Christel Schaldemose.

Formand for minkavlere: Horribel læsning om et totalt kollaps

Formand for Danske Minkavlere Tage Pedersen er chokeret over den læsning, han indtil videre har nået i Minkkommissionens beretning. Han opfordrer Folketinget ”til at sikre, at ingen andre danskere skal udsættes for den behandling, vi er blevet udsat for”.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier