SAS genoptager forhandlinger med piloter klokken 10

SAS genoptager onsdag forhandlinger med piloter om ny overenskomst. Ifølge mægler starter parterne klokken 10.
Foto: Chris Anderson/TT/Ritzau Scanpix
Foto: Chris Anderson/TT/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Onsdag formiddag vil der blive gjort et nyt forsøg på at stoppe strejken i SAS.

Ifølge Jan Sjölin, en af mæglerne mellem SAS og piloternes repræsentanter, vil parterne mødes omkring klokken 10 i Stockholm. Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.

Også Svensk Pilotforening, der repræsenterer de svenske SAS-piloter, oplyser ifølge TT, at mødet er sat til at starte omkring klokken 10.

Når parterne mødes onsdag formiddag, er det for på ny at prøve at forhandle en ny overenskomstaftale på plads. Det er hidtil ikke lykkedes, og det er årsag til, at piloter fra SAS strejker i øjeblikket.

Omkring 1000 SAS-piloter fra Danmark, Norge og Sverige har strejket siden mandag 4. juli.

En del af baggrunden for konflikten mellem SAS og piloterne er, at SAS under coronapandemien måtte opsige omkring halvdelen af piloterne.

Der var dog en aftale om genansættelse, når der igen blev brug for dem.

Piloterne er nu blandt andet utilfredse med, at SAS ansætter nye piloter på overenskomster med andre vilkår i de to datterselskaber SAS Link og SAS Connect.

Efter at have forhandlet i månedsvis lykkedes det ikke SAS og piloterne at blive enige om en ny aftale før deadline for pilotstrejken, der var sat til 4. juli. Derfor gik strejken i gang.

Efter forhandlingerne stoppede, og strejken begyndte, er det kommet frem, at parterne faktisk har været tæt på at blive enige om en aftale.

Det kan med god grund give håb om, at de hurtigt kan nå til enighed, når forhandlingerne genoptages. Det sagde Jacob Pedersen, aktienanalysechef i Sydbank og tæt følger af SAS, tirsdag.

”Jeg har bestemt et håb om, at man kan finde hinanden i det her, og der behøver ikke behøver gå ret mange dage, inden man kan lave en aftale,” sagde Jacob Pedersen.

Dommer gav SAS lov til at øge betaling af skyldig løn til piloter

Analytiker ser grund til håb om en hurtig aftale i SAS

Flyanalytiker: SAS kan være tilbage i fuld drift på to dage

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

EU-Kommissionen har fredag officielt kategoriseret Temu som en "meget stor online platform", der dermed skal leve op til en række strammere regler. | Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix

Temu kommer under skrappere EU-regler

For abonnenter