Det kriseramte luftfartsselskab SAS har til hensigt at vælge en långiver til at finansiere sin konkurs og indgive aftalen offentligt i midten af august.
Det siger en advokat for det skandinaviske flyselskab onsdag ifølge Bloomberg News.
Selskabet er ”optimistisk” om, at det vil være i stand til at sikre en målrettet konkursfinansiering på 700 mio. dollar på kort sigt, siger advokat Gary Holtzer til den amerikanske konkursdommer Michael Wiles i en høring onsdag .
”Der er stadig masser af arbejde at gøre,” siger Holtzer ifølge Bloomberg News.
Derudover vil selskabet snart bede sin konkursdommer om formelt at skrive under på den aftale, der er indgået med dets pilotforbund, siger han.
Rundspørge: Investorer tøver med at skyde penge i SAS
Kabinepersonale skal snart forhandle med SAS: ”Et stort stykke arbejde foran os”