DR skruer ned for varmen på grund af energikrise

Temperaturen bliver sænket til 19 grader på kontorerne i DR’s bygninger efter politisk aftale om at spare på energien.
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

DR’s ledelse har med øjeblikkelig virkning besluttet at sænke temperaturen i bygningerne fra 20-24 til 19 grader på grund af energikrisen. Det fremgår af en intern artikel hos DR, som Journalisten har set.

Det følger, efter regeringen, Danske Regioner og KL tidligere på måneden indgik en aftale om at spare på energien i det offentlige, hvilket DR’s ledelse har besluttet at følge trop på. Det betyder også, at lyset på Koncerthusets blå dug, al såkaldt pyntelys og belysning, der oplyser adgangsveje, bliver slukket.

I den interne artikel hos DR udtaler Pernille Toft, chef for Ejendomme og Service i DR, at der vil være tæpper til udlån på grund af de sænkede temperaturer.

DR’s presseafdeling oplyser til Journalisten, at mediehuset har en fastprisaftale på el, der betyder, at de store ekstraregninger til strøm først vil vise sig i 2023.

Med udmeldingen om at sænke temperaturen følger DR i hælene på Jysk Fynske Medier, der i sidste uge også meddelte, at mediekoncernen skruer ned for varmen for at spare på energien.

Advarsel til almene boliger: Skru ikke helt ned for varmen

Flertal er klar med milliardhjælp til energiselskaber

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

EU-Kommissionen har fredag officielt kategoriseret Temu som en "meget stor online platform", der dermed skal leve op til en række strammere regler. | Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix

Temu kommer under skrappere EU-regler

For abonnenter